Netscape-stifter støtter ny browser

Netscape-stifteren Marc Andreessen støtter et nystartet firma kaldet RockMelt, som vil udvikle en helt ny browser.

Der er gået 15 år, siden Marc Andreessen udviklede den oprindelige Netscape browser, som først havde enorm succes og senere blev slået ihjel af Microsoft. Nu har Andreessen tilsyneladende kastet sig ind i et nyt browser-projekt. Han har investeret i et nystartet selskab i Silicon Valley, Rockmelt, som vil udvikle en helt ny internet-browser.

I et interview tidligere i sommer sagde Andreessen, at der er mange fordele ved at udvikle en ny browser helt fra bunden.

Rockmelt er stiftet af Eric Vishria og Tim Howes, som tidligere har stået i spidsen for firmaet Opsware, som Andreessen var med til at stifte. Det blev solgt til Hewlett Packard for næsten 10 milliarder kroner i 2007. Howes har også arbejdet for det oprindelige Netscape.

I mange år var Microsoft altdominerende på browsermarkedet med sin Internet Explorer, der er tæt integreret i Windows, men i den seneste tid har der været stigende konkurrence fra Mozilla Firefox, Google Chrome, Apple Safari og norske Opera. Alene Firefox har taget en fjerdedel af markedet.

Google vil ligefrem bruge sin browser som basis for et komplet operativsystem, Chrome OS.

Men Chrome viser også, at det er svært at trænge igennem for en helt ny browser – selvom den har Google i ryggen, har den kun opnået en markedsandel på et par procent. Og norske Opera har også en meget lille andel af markedet.

Det er muligt, at Andreessen kan udnytte sine tætte forbindelser til Facebook, hvor han også sidder i ledelsen, til at bygge en browser som er tæt forbundet med det sociale netværk.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere