IFPI åben over for fildeling

Pladebranchen er ikke parat til at afgive kontrollen med det beskyttede indhold, men ellers er man åben overfor mulighederne i fildeling. Sådan lyder de tilsyneladende nye toner fra IFPI Danmark.

Mens mange i pladebranchen tidligere så rødt når nogen nævnte ordet fildeling, er branchen i dag mere imødekommende. Retorikken er blødt op, og holdningen går på de positive muligheder snarere end på de negative konsekvenser.

Samtidigt med at IFPI Danmark er dybt involveret i retslige slagsmål, der skal begrænse ulovlige downloads fra fildelings-sites, melder organisationen ud, at den ikke har noget problem med fildeling som teknologi, men at det skal ikke være fildelerne, der skal bestemme, om en kunstners værker skal deles.

»Selvfølgelig rummer fildeling også et potentiale for musikindustrien og andre rettighedshavere. Både som promotionredskab og på sigt som lovlig distributionsform. Men vi synes bare ikke, at det er Pirate Bay, der skal styre det,« siger talsmanden for IFPI Danmark Jesper Bay.

Hans udmelding kommer få dage efter TDC fik branchen til at spærre øjnene op med lanceringen af den grais musik-tjenste Play.

»TDCs PLAY-projekt kan måske ses som en mellemstation i udviklingen. Og der vil sikkert komme flere af den slags initiativer. Problemet ved fildelingen, som vi kender den i dag, er, at dem, der har rettighederne, mister kontrollen med de værker, de har skabt og skal leve af. Derimod er PLAY-projektet jo netop blevet til i samarbejde med musikbranchen, og bidrager positivt til fødekæden, så kunstnere, sangskriver og pladeselskaber, får mulighed for at skabe mere ny musik«, siger han.

Accepten af fildeling er ifølge Jesper Bay ikke helt nye boller på suppen i forhold til IFPI, men han erkender, at holdningen var en anden for ti år siden.

Over hele verden eksperimenteres der med lovlig brug af fildeling og torrent-baseret distribution.

»Den store udfordring for rettighedshaverne er, hvordan der kan komme penge ud af fildelingen. Det er en udfordring, som jeg tror, alle kigger på i dag. Der har jo været initiativer, som var beslægtede med fildeling, men en model hvor det kan hænge sammen økonomisk, har vi ikke set endnu. Men jeg tror, det kommer på et tidspunkt. Også uden at vi behøver tænke i statslige licensbaner,« siger Jesper Bay.

Også i forhold til internetudbyderne virker IFPI's tone mere forsonlig end tidligere.

Parterne står ellers stejlt over for hinanden i spørgsmålet om, hvorvidt internetudbyderne skal gøres ansvarlige for brugernes downloads af beskyttet materiale.

»Ind til videre har ISP'erne været de eneste, der tjente på ulovlig fildeling. Samtidigt er ISP'erne dem, der har de bedste mulighede for at monitorere trafikken. Og i den udstrækning, at de ville dele ud af deres viden, forekommer et samarbejde oplagt,« siger IFPI-talsmanden.

Men internetudbyderne vil jo netop ikke ind i rollen som politibetjebnt?

»Vi ser ikke deres rolle som politibetjent. I de sager, der har været, har de jo blot skullet agere i forhold til en retsafgørelse. Det burde ikke give anledning til så mange betænkeligheder. Men retssagerne er jo ikke noget, vi har ønsket. Tværtimod har vi opfordret til dialog og foreslået et fælles kodeks på området. Men det har ISP'erne hidtil afvist,« siger Jesper Bay.

Tidligere gik IFPI ret hårdt frem med stævninger mod ISP'er. Nu taler du om et samarbejde i al gemytlighed. Det lyder som om retorikken er tøet kraftigt op?

»Nej, der er sådan set ikke tale om en opblødning af retorikken. Vi opfordret ISP'erne til dialog i gennem flere år. Regeringens seneste rapport om bekæmpelse af piratkopiering siger også, at det er vigtigt med dialog - at vi SKAL i dialog. Og angående retorik, så synes jeg det er værd at bemærke, at TDC nu i andre sammenhænge taler om det man kalder "trafik-regulerende foranstaltninger", som skal begrænse "uhensigtsmæssig" trafik. Det indikerer jo, at man hos ISP'erne sådan set ikke er bange for at gå ind og overvåge, hvad det er, kunderne laver. Så jeg har ærlig talt svært ved at forstå, hvorfor ISP'erne ikke vil have denne dialog. Det handler jo ikke om, at vi skal gøre dem til politifolk, men om at vi i fællesskab kan udvikle et forretningsområde til glæde for både dem, os og - ikke mindst - brugerne« lyder det fra den dialogsøgende IFPI-talsmand.

Han mener, at uanset hvordan dialog kommer, så bliver der nye, interessante tjenster på nettet i den kommende tid:

»TDCs seneste skridt med gratis musik betyder, at dialog mellem ISP'erne og os er endnu mere oplagt. I dag er det TDC, der tilbyder gratis musik. Snart kommer TDC's konkurenter formodentlig med konkurrerende tilbud. 2008 bliver et år, hvor vi kommer til at høre om mange af den slags tiltag. Om der blandt de nye tjenester også bliver tale om lovlige fildelingsbaserede tjenester, er det for tidligt at sige noget om, men naturligvis kigger branchen på alle de muligheder digitaliseringen af musikken giver,« lyder det fra Jesper Bay.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere