Ni britiske pirater sank på jomfrurejsen

Ganske få briter satte kryds ved det britiske piratparti.

Det kan være svært for en pirat at tale, når han ligger under vandet med munden fuld af vand, fordi skuden er sunket. De britiske pirater forsøger alligevel at forsvare deres mislykkede forsøg på at komme ind i det britiske parlament.

Det britiske piratparti mener, at partiets totale nederlag ved torsdagens valg var "relativt succesfuldt". Sammenlagt fik partiets ni kandidater blot 1340 stemmer. Partiets kaptajn, Andrew Robinson, fik blot 173 krydser i sin valgkreds, Worcester. Det gav kandidaterne mellem 0,2 og 0,6 procent af stemmerne i deres forskellige kredse, oplyser partiet.

Partiets skruer op for successen ved at forestille sig, at partiet havde kandidater over hele landet.

"Hvis vi kunne stille op i enhver kreds, ville resultatet været blevet ganget op til næsten 100.000 stemmer på Piratpartiet," forklarer partiet i en pressemeddelelse.

Piraterne har en pointe. Storbritannien har ligesom i USA et valgsystem, der gør livet svært for små partier. Årsagen er, at en kandidat i en kreds tager alle kredsens stemmer med sig. Derfor har de færreste vælgere lyst til at stemme på en ukendt kandidat. Deres stemme går til spilde, hvis kandidaten ikke vinder kredsen. Piratpartiet skriver, at hvis der var proportionel repræsentation, og piraterne havde haft kandidater i hele landet, så ville partiet have fået to medlemmer af parlamentet efter valget. De fleste lande har dog en spærregrænse, i Danmark skal et parti eksempelvis som udgangspunkt have to procent for at komme i Folketinget, så spørgsmålet er, om de britiske pirater ville være kommet ind med de små stemmetal, de fik i denne ombæring, hvis valgsystemet var anderledes. Det er et åbent og hypotetisk spørgsmål.

Piraten med de færreste stemmer har en helt anden og forståelig undskyldning. Kandidaten Jack Nunn, der fik sølle 90 stemmer i Cities of Westminster and London, stillede nemlig op mod en vaskeægte pirat, Mad Cap'n Tom, påpeger det britiske netmedie, The Register.

De britiske pirater påpeger desuden, at partiet har skaffet omtale for deres sag. Partiet har blandt andet fået omtale hos BBC. Samtidig har partiet fået valgkampserfaring, der bliver nyttig ved det næste valg om fire år til EU-Parlamentet, et valg piraterne har i sinde at stille op til.

Du kan lære Mad Cap'n Tom bedre at kende på nedenstående video:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere