Efter cirka tre år i Danmark er det nu slut med lokale afdelinger af den verdensomspændende netværksvirksomhed First Tuesday, der om noget var et tegn i tiden, da dotcom-bølgen var på sit højeste.
Men for Stefan L. Hansen, der har været nordisk koordinator på First Tuesday og den første ansatte i den danske afdeling, er det tid til at skifte hest. Han vil fortsat beskæftige sig med at matche penge-stærke investorer med gode forretningskoncepter, men det bliver under nyt navn og med et nyt fokus.
Den 6. og 7. februar inviterer Nordic Technology Forum sine medlemmer med til Corporate Tech Summit i München, afholdt af samarbejdspartneren Europe Unlimited.
Her kan man høre 18 europæiske selskaber fortælle om deres corporate venture- og partnerstrategier. Det første arrangement i København finder sted den 21. februar med et lukket såkaldt financial match-making arrangement, efterfulgt af et åbent arrangement under titlen ?Investing in the Oresund Region.? Der er mere information om begge arrangementer på www.nordictechforum.com. |
Han røber dermed det paradoksale i, at First Tuesday, der netop baserer sig på at skabe forbindelser mellem mennesker, ikke har formået at knytte samarbejder på tværs af lokale afdelinger.
Samtidig mener han, at navnet i dag faktisk afskrækker internationale investorer på grund af de store forskelligheder i de enkelte byer, og fordi der er så godt som ingen solide investerings-successer knyttet til det. Og dermed er First Tuesday-navnet ikke længere de licensmidler værd, som der skal betales for at bruge det.
Investor-kurmageri i London
I stedet vil han nu forsøge at bringe investorer og virksomheder sammen i netværket Nordic Technology Forum, som på mange måder ligner forgængeren, men som satser på tvær-skandinavisk samarbejde - i første omgang ved at samle hele Øresundsregionen under ét.
Men investorerne skal ikke nødvendigvis findes herhjemme. Stefan L. Hansen regner med, at han i løbet af foråret vil samle cirka 10 virksomheder, hvis forretningsplaner han på forhånd har screenet, og tage dem med på en matchmaking session med investorer i London.
First Tuesday var ? og er i de lande, der fortsat er tilknyttet ? en virksomhed trods sit netværksfokus, og det bliver Nordic Technology Forum også. Men Stefan L. Hansen regner ikke med at tjene sine penge på selve netværket via sponsorater eller lignende indtægtskilder.
? Det er ingen guldgrube, og der er heller ikke uanede ekspansionsmuligheder. Der er en hel del idealisme bag Nordic Technology Forum, og min pension kan sikres bedre via individuel rådgivning, siger han.
Selv om investeringsbarometeret længe har stået på ?køligt?, tror Stefan L. Hansen fortsat på, at der er penge at hente for de rigtige virksomheder med de rigtige produkter. Og arbejdet kan i lige så høj grad komme til at handle om at knytte partnerskaber mellem etablerede, skandinaviske virksomheder og mindre aktører med nye og spændende produkter, mener han.