Artikel top billede

Gravemaskine sendte hospitaler i nødberedskab

Det var en gravemaskine og to fejlende netenheder, der torsdag formiddag sendte sjællandske sygehuse i nødberedskab.

It-kæmpen CSC, der leverer it-løsninger til Region Sjælland, arbejder nu på at danne sig et overblik over, hvad der gik galt, da en strømafbrydelse i morges sendte en række sjællandske sygehuse i nødberedskab.

En foreløbig status viser, at to netværksapparater fejlede, da driftscenteret Århus blev ramt af en strømafbrydelse. De to apparater overgik efter planen til drift fra centerets nødstrømsforsyning. Men da bystrømmen kom tilbage i området, svigtede to netværksenheder.

Det fortæller Mads Cordt Gyldenkærne, som er kommunikationschef for CSC i Norden.

Gravede strømkabel over

Strømsvigtet opstod ifølge kommunikationschefen, fordi en gravemaskine gravede et højspændingskabel over til strømforsyningen i hele bydelen. Og det var den strømafbrydelse, der klokken 08.05 ramte CSC Scandihealth i Århus.

Driftsforstyrrelserne bevirkede ifølge CSC, at sygehusene hos Region Sjælland ikke havde adgang til deres applikationer og systemer.

It-problemerne betød, at sygehusene overgik til nødberedskab, da dele af it-systemerne gik ned.

Nedbruddet ramte det såkaldte Opus Patientsystem, som blandt andet betød, at det var umuligt at indkalde patienter på sygehusene. Samtidig måtte personalet ty til såkaldt akut-logon for at gøre brug af Opus Medicin-systemet, hvor patienternes medicin og doseringer registreres.

Ingen fare for patienter

Hos Region Sjælland fortæller pressechef René Erhard Wagner Brodin, at alle livsvigtige it-systemer er sikret ved hjælp af lokale nødsystemer og strømanlæg. Derfor har der ikke været fare på færde for patienterne.

Systemerne var ifølge Region Sjælland i drift igen klokken 10.45. Dermed nåede sygehusene at være i nødberedskab i 160 minutter. Hændelsen har ifølge pressechefen sat en drøftelse i gang med CSC om, hvordan en eventuel optimering af sikkerheden i forbindelse med strømsvigt kan etableres.

Hos CSC fortæller Mads Cordt Gyldenkærne, at firmaet nu ifølge normal praksis vil udarbejde en såkaldt root cause-analyse, som skal analysere, hvorfor de to netværksenheder fejlede, og hvad man fremover kan gøre for at undgå en lignende situation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere