Artikel top billede

Jobnet glemte at forny sikkerhedscertifikat

'Ultra-beklageligt' siger projektchef om en glemt opdatering af et certifikat på jobnet.dk, der mandag fik arbejdsløse til at tro, at de var ofre for phishing.

Et udløbet sikkerhedscertifikat hos jobnet.dk betød mandag, at tusinder af jobsøgende blev mødt af en sikkerhedsadvarsel, når de loggede på jobnet.dk fra Internet Explorer 7 eller Firefox 3.

Tusinder af arbejdsløse skal hver uge bekræfte, at de er arbejdssøgende ved at logge på systemet. Men certifikatfejlen betød, at brugerne mandag blev mødt af en sikkerhedsadvarsel fra browseren.

"Det er selvfølgelig ultra-beklageligt, at vi har det problem. Certifikaterne er købt ind, og vi håber, at de vil blive installeret i dag," sagde Jeppe Lundin, der er projektleder for jobnet.dk hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, til Computerworld mandag eftermiddag.

Ifølge projektlederen skyldes problemet det faktum, at det gamle certifikat er udløbet, og at it-afdelingen ikke har fået det fornyet i tide.

Ifølge Jeppe Lundin har jobnet valgt at orientere brugerne direkte i en fremhævet gul tekstboks på forsiden.

Her anbefaler jobnet brugerne at trykke sig forbi browserens advarsel om, at certifikatet ikke er sikkert.
Alternativt foreslår jobnet i tekstboksen brugeren at melde sig på det lokale Jobcenter, hvis brugeren er utryg ved fremgangsmåden.

Ifølge Jeppe Lundin er informationen udtryk for en afvejning af, om man skulle vælge helt at lukke jobnet og lade alle tage på jobcenteret eller at informere om problemet på hjemmesiden.

"Vi vurderer stadigvæk, at sitet er sikkert, når man ser bort fra, at vi har klokket i det ved ikke at have fået fornyet certifikatet. Men sitet er jo stadigvæk det samme, som det var i går," siger Jeppe Lundin.

Alligevel understreger Jeppe Lundin at informationen kan virke mærkelig. Netop derfor opfordrer Jobnet også folk til at gå ned på Jobcenteret, hvis de på nogen måde føler sig usikre over sikkerhedsadvarslen.

Samtidig fortæller Jeppe Lundin, at arbejdssøgende, som ikke stoler på sikkerheden og ikke lige har mulighed for at nå på Jobcenteret, ikke risikerer at blive ramt på brødet.

"Folk skal ikke blive ramt på pengepungen af, at vi ikke for fornyet et certifikat. Det er ikke de lediges problem, det er vores problem," siger Jeppe Lundin.

Vent en dag

Hos sikkerhedsfirmaet DK-Cert fortæller leder Shehzad Ahmad, at det for dårligt, at man først opdager det udløbede certifikat den dag, det sker.

"Sådan noget skal man have tjek på, inden det sker," siger han.

Samtidig fortæller han, at han personligt ville vente en enkelt dag med at logge ind på jobnet.dk.

"Kan man vente en enkelt dag, så gør det. Ellers gå ned i jobcenteret," anbefaler sikkerhedseksperten.

Ifølge Jeppe Lundin blev certifikatfejlen hos jobnet.dk udbedret med et opdateret certifikat sidst på dagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere