Annonceindlæg fra Cepheo

Din vigtigste datakilde er dine medarbejdere

Sådan understøtter du en datadreven kultur, som skaber værdi i din virksomhed.

Når vi dykker ned i den datadrevne verden, omgivet af AI og det uendelige hav af tilgængelige data, er det let at forestille sig en virtuos datatroldmand, der mestrer alle aspekter af data med lethed. Men virkeligheden er ofte mere kompleks og ustruktureret. Vores data er spredt og rodet, hvilket kan gøre det svært at opnå den datadrevne tilgang, vi stræber efter. 

Der er mange udfordringer, at tage stilling til når man opbygger en datakultur (se nedenfor), men den største flaskehals for at blive datadrevet er ofte den enkelte medarbejders evne til at håndtere og forstå deres egen data. Mens mange tror, at svaret til at blive datadrevet ligger i dataen selv, er det faktisk opbyggelsen af en stærk datakultur, der er afgørende for at udvinde værdi fra både tilgængelig data og den tavse viden, som medarbejderne besidder.

Nøgleelementer i en datakultur 

  1. Ledelsesengagement: Ledelsen skal ikke blot støtte brugen af data, men også være aktive fortalere for datadrevne beslutninger. Deres engagement sender et klart signal om vigtigheden af data til resten af organisationen.
  2. Uddannelse og kompetenceudvikling: Investering i medarbejdernes datafærdigheder sikrer, at de er rustet med de nødvendige værktøjer og viden til at anvende data effektivt i deres arbejde.
  3. Dataadgang og -demokratisering: At give medarbejderne adgang til data og de rette værktøjer til at analysere det fremmer innovation og personligt ejerskab over datadrevne initiativer.
  4. Data governance og etik: Klare politikker for datahåndtering og -sikkerhed er afgørende for at opbygge tillid og sikre, at data anvendes ansvarligt og etisk.
  5. Integrering af data i forretningsprocesser: Data skal naturligt integreres i daglige forretningsprocesser, så det bliver en rutinemæssig del af beslutningstagningen.
  6. Måling af succes og feedback: Evnen til at måle effekten af datadrevne initiativer og modtage feedback sikrer kontinuerlig forbedring og tilpasning af strategier.

At opbygge en datakultur er en løbende proces, der kræver tid, tålmodighed og vedholdenhed. Men hvor finder vi den vigtigste kilde til data i denne proces? Svaret er: i vores medarbejdere. 

 

Menneskelige interaktioner en gylden kilde til data 

Direkte kundekontakt er en guldgrube af information. Interaktioner mellem virksomhedens medarbejdere og kunder, uanset om det er ansigt til ansigt, via telefon, e-mail eller sociale medier, er en rig kilde til at afdække kundetilfredshed, præferencer og forventninger. 

Salgsmøder, kundeserviceinteraktioner og servicebesøg udgør alle vigtige kilder til værdifuld information. På salgsmøder, selvom de ofte er kaotiske, er det afgørende at lytte opmærksomt og tage gode noter for at forstå kundernes behov og pleje relationer.  

Kundeserviceinteraktioner, både direkte og skriftlige, giver  mulighed for at indsamle feedback og løbende forbedre serviceoplevelsen. Desuden udgør teknikernes møder med kunder en sjældent udnyttet ressource. Ved at logge disse interaktioner kan vi trække værdifuld indsigt, der kan bidrage til at styrke forretning og kundetilfredshed. 

Gå fra tavs viden til håndgribelig data 

 For at omsætte den værdifulde, men ofte tavse viden, som vores medarbejdere besidder, til praktisk anvendelig data, er det afgørende at dokumentere og strukturere deres interaktioner. CRM-modulerne i Microsoft Dynamics 365og Microsoft Copilot spiller en central rolle i denne proces ved at facilitere indsamling, organisering og analyse af data fra forskellige kilder. 

Copilot er en banebrydende løsning, der effektivt letter byrden fra tidskrævende opgaver og fremmer en mere datadrevet tilgang. Ved at integrere sømløst med eksisterende produktivitets – og CRM-systemer – kan Copilot bistå sælgere med en bred vifte af opgaver, lige fra mødeforberedelse og skrivning af e-mails til at lokalisere relevante oplysninger og fokusere på at konvertere salgsleads til faktiske salg. Med Copilot ved deres side kan medarbejderne maksimere deres produktivitet og fokusere deres indsats på de mest værdiskabende aktiviteter. 

Men hvad gør vi med noterne? 

Nogle sælgere elsker at lave deres noter direkte i CRM-systemet, mens andre sværger til en kuglepen og notesblok. Samtidig ligger der et bjerg af viden i e-mailkorrespondancerne i Outlook. Udfordringen er altså at få noterne samlet et sted, hvor de kan bruges af flere.  

For de analoge typer kan Microsoft Power Platform eller Dynamics 365 Customer Engagement være løsningen. Med et enkelt setup kan du tage et billede af dine noter, uploade det til Dynamics 365 Sales, og lade Power Automate konvertere det til tekst og gemme det som en note helt automatisk. 

Bag kulissen arbejder en AI-model, der trækker teksten ud af billedet. Formålet med at bruge AI bør altid være at lette arbejdsbyrden og demokratisere adgangen til værdifuld data, og dette er et konkret eksempel på, hvordan den individuelle viden gøres til fælles data. 

Andre foretrækker at tage noter direkte på computeren. Disse noter kan enten indtastes direkte i et CRM-system eller starte deres liv som en e-mail. 

Hvis data begynder som en e-mail, er det blot to klik med musen for at gemme, spore og følge fremtidige e-mails i samme tråd direkte i Dynamics 365 Sales eller Dynamics 365 Customer Service. Med denne effektive proces kan er det muligt at forvandle dialoger til en kilde til indsigt og handling. 

Værdsæt og udnyt medarbejdernes viden  

At skabe en datadrevet kultur handler ikke kun om at have adgang til store mængder data, men også om at værdsætte og udnytte den viden, som medarbejderne besidder. Derfor bør du identificere, hvilke ting der afholder dine medarbejdere fra at få dokumenteret deres viden centralt i jeres CRM-system og få lavet de rette løsninger, der kan adressere disse udfordringer. 

Ved at investere i uddannelse, teknologi og etablering af klare retningslinjer kan du opbygge en stærk datakultur, der driver vækst og innovation i din organisation. 

 

Om forfatteren: 

Simon Jehrbo er Dynamics 365 CRM Manager hos Cepheo Danmark og har opbygget en omfattende erfaring med en bred vifte af virksomheder, lige fra små lokale firmaer til store internationale selskaber. Denne erfaring har styrket hans ekspertise inden for implementering af CRM-systemer og Change Management. Dette sikrer succesfulde projekter gennem effektiv kommunikation og afbalanceret samarbejde med kunderne.