Artikel top billede

Opdatering af børs-it udsat på grund af finanskrise

Nasdaq OMX udsatte på grund af finanskrisen en opdatering af handelssystemet på de nordiske børser. It-systemet har tidligere fejlet efter opdatering.

De nordiske børser opdaterede i mandags uden problemer handelssystemet Saxess, efter at have udsat opdateringen to uger på grund af den største finansielle krise siden børskrakket i 1929.

Handelssystemet, der bruges på samtlige nordiske børser, herunder Københavns Fondsbørs, er drevet af Nasdaq OMX. Her besluttede man i starten af den mest turbulente periode i nyere økonomihistorie at udsætte den planlagte opdatering til i mandags.

"Når vi laver en system-release, så laver vi selvfølgelig en masse tests. Vi valgte simpelthen at sige at vi har brug for et par uger ekstra til at teste. Vi ville gerne være en ekstra tand sikre på, at alt var som det skulle være," siger Bjørn Sibbern, der er administrerende direktør hos Nasdaq OMX, Københavns Fondsbørs.

Stabilitet ekstra vigtig under financiel uro

Handelssystemet hos Nasdaq OMX var i sommersramt af gentagende nedbrud, som satte alle børser i stå i henholdsvis 40 minutter og seks timer en madag og tirsdag. Hændelsen fik efterfølgende både handlende på børsen og politikere til at kræve offentlighed om vigtige it-systemer.

Ifølge direktøren er det altid vigtigt at handelssystemet fungerer. Men det finansielle uro gør det ekstra vigtigt, fortæller han.

"Selvfølgelig spiller det forhold ind, at aktiemarkedet bevæger sig så meget, og vi har så stor en volumen," siger Bjørn Sibbern.

Under det finansielle stormvejr er det ekstra vigtigt at systemet er i orden. Der er nemlig i perioden blevet handlet "markant mere end sædvanligt" på de nordiske børser. Der er både omsat flere penge og flere værdipapirer end normalt.

Det er umuligt for Bjørn Sibbern at sige, hvad konsekvenserne ville være af et nedbrud midt i den største finansielle krise siden børskrakket i 1929.

"Det ville absolut ikke være optimalt, las os sige det sådan," siger Bjørn Sibbern, der helst ikke vil gisne om udfaldet, men dog ikke mener at nationaløkonomien ville blive ramt.

Amerikansk system i 2009

Den nyeste opdatering af børsernes handelssystem byder på en række mindre rettelser. Men en af de primære ting er at systemet tilbyder en højere hastighed. Samtidig er der ændret detaljer i brugerfladen, som gør det lettere for private investorer at handle en enkelt aktie af gangen.

På sikkerhedssiden er der ikke større ændringer i mandagens opdatering, fortæller Bjørn Sibbern.

Det nuværende handelssystem sendes på pension i sidste kvartal 2009. Her skal Saxess efter planen udskiftes med INET, som i forvejen benyttes hos moderselskabet Nasdaq i USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere