Artikel top billede

"Jeg er stadig administrerende direktør for Fujitsu Siemens Computers i Danmark, hvilket i praksis mest er en rolle som vicevært," fortæller Lars Wørzner.

Fujitsu Siemens: Salget faldt med 15 procent

Fujitsu Siemens Computers måtte sidste år se salget falde med 15 procent og forventer også en lavere indtjening i indeværende regnskabsår.

Salget faldt sidste år, og indtjeningen går tilbage i år for Fujitsu Siemens Computers, hvilket ikke mindst hænger sammen med et pauvert privatsalg.

Omsætningen gik også tilbage, hvilket hænger sammen med udrulningen af en ændret distributionsmodel, der indebærer, at en del af de danske kunder ikke længere bliver faktureret fra det danske selskab, men fra et af koncernens nordiske søsterselskaber.

Fujitsu Siemens Computers baserer forretningen på tre ben: Value Enterprise (store erhvervskunder), Volumen (også erhvervsmarkedet) og Consumer (privatmarkedet).

Fra succes til skuffelse

I regnskabsmeddelelsen vurderer selskabet væksten på 23 procent i enterprise solution markedssegmentet som en "succes," væksten på fem procent på corporate clients som "tilfredsstillende," mens resultatet på området konsumentmarkedet var "skuffende."

Allerede sidste år restrukturerede Fujitsu Siemens Computers (FSC) organisationen. Ændringerne betød, at Lars Wørzner, der var landechef, nu er nordisk salgsdirektør.

"Men jeg er stadig administrerende direktør for Fujitsu Siemens Computers i Danmark, hvilket i praksis mest er en rolle som vicevært," fortæller Lars Wørzner.

Den nye struktur i FSC har rykket afgørende om på Wørzners ansvarsområder.

"Jeg havde tidligere ansvaret for tre forretningsområder i ét land - Danmark, men har nu i stedet fået ansvaret for ét forretningsområde, Enterprise, i otte lande - Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen," siger Lars Wørzner.

Fra Hans Alm til Irland

Hans Alm, der var administrerende direktør for selskabet i Norden er blevet afløst af irske Niamh Spelman, der styrer FSC fra København.

"Du ser den samme struktur mange andre steder i branchen med en opdeling af virksomheden i forretningsenheder snarere end i egentlige selskaber," siger Carsten Højerup, der har titel af salgsdirektør med ansvar for den danske enterprise-del af FSC.

Organisationsændringerne har været et startskud for opbygning af kompetencer og en bedre udnyttelse af de kunder og partnere, som FSC har på tværs af de nordiske lande.

"Vi har blandt andet vundet en rammeaftale med den norske koncern Orkla til adskillige millioner kroner, hvilket er et resultat af vores nye pan-nordiske struktur, siger Carsten Højerup.

Træge private kunder

Konkurrencen mærker FSC især fra HP, men herudover også en blandet flok af leverandører, fordi FSC dækker så bredt - i store træk fra pc til mainframe.

Carsten Højerup forventer vækst i både omsætning og indtjening i indeværende regnskabsår, men det er på FSC's store kunder.

Hvordan den samlede bundlinje ender, bliver et spørgsmål, som FSC skal afklare med især selskabets private kunder, der var alt for tilbageholdende sidste år med it-indkøbene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere