Artikel top billede

Her ses en Apple Store i det helt store æble, nemlig New York.

Stort nybrud: Apple tegner sin første medarbejder-overenskomst

Butiks-medarbejdere i en lille by har som de første amerikanske ansatte i tech-giganten fået en overenskomst. Den indeholder blandt andet lønstigninger og bedre arbejdsvilkår.

En af Apples 270 butikker i USA har fået en foreløbig overenskomst mellem medarbejderne og tech-giganten. Overenskomsten er den første for amerikanske ansatte i den globale teknologi-koncern overhovedet.

Det er i byen Towson i staten Maryland, at de butiksansatte nu har fået papir på deres arbejdsvilkår med Apple. Det skete ifølge mediet CNN sent fredag, da Apple og The International Association of Machinists indgik en aftale.

Nu mangler 85 medarbejdere blot at stemme aftalen igennem, før den kan træde i kraft.

Det er noget af en milepæl i den amerikanske teknologi-verden. Et selskab som Amazon har til sammenligning ingen gældende arbejdsmæssige overenskomster endnu i USA, selv om ansatte i handels-platformen har stemt for at blive optaget i fagforeninger længe før de ansatte i Apples butik i Maryland.

"Ved at indgå en foreløbig aftale med Apple giver vi vores medlemmer en stemme for fremtiden og tager et stærkt første skridt på vej mod yderligere fremgang," lyder det ifølge CNN fra The International Association of Machinists i en udtalelse.

Næste mål for fagforeningen bliver ifølge den selv at opnå retten til at repræsentere flere butiksansatte i andre Apple stores.

Bedre løn og fratrædelsesvilkår

Ifølge fagforeningen indeholder den foreløbige aftale med Apples butik i Towson ændringer af vagtplanlægning, så de ansattes work-life-balance forbedres, samt lønstigninger på 10 procent over en treårig periode.

Desuden opnår de ansatte i byen ved den amerikanske østkyst bedre vilkår ved fratrædelser.

En talsperson fra Apple afviste at kommentere den foreløbige aftale med butikken overfor CNN. Talspersonen henviste i stedet til en tidligere udtalelse, i hvilken selskabet sagde:

"Vi værdsætter i høj grad vores ansatte, og vi er stolte af at tilbyde dem brancheførende lønninger og enestående goder."

På verdensplan har Apple 154.000 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere