Kort nyt: Maconomy, FortConsult, PC-Ware,

SIS-direktør til Maconomy. FortConsult øger med 70 procent. PC-Ware åbner kontor i Kina.

SIS-direktør til Maconomy

Maconomy har ansat den tidligere topchef for Ementor, Claus Thorsgaard, som vicedirektør med ansvar for salget på verdensplan. Thorsgaard, der kommer fra en stilling som salgs- og marketingdirektør hos Siemens IT Solutions and Services, skal hos Maconomy i samarbejde med de seks landechefer sikre, at den lagte vækstplan frem mod 2008 realiseres.

FortConsult øger med 70 procent

It-sikkerhedsfirmaet FortConsult formåede sidste år at øge såvel omsætning som bundlinje med 70 procent. Årets resultat rundede 3,4 millioner kroner før skat, mens firmaet ikke oplyser omsætningen. 2006 blev desuden året, hvor FortConsults nøglemedarbejdere blev medejere af virksomheden gennem en ordning med medarbejderaktier.

PC-Ware åbner kontor i Kina

Den stigende efterspørgsel på software i Kina får PC-Ware til at åbne et kontor i Beijings svar på Silicon Valley. Udover samarbejdsaftaler med blandt andet Symantec, McAfee og IBM bliver PC-Ware den tredje internationale leverandør af Microsoft- og Adobe-produkter på det kinesiske marked. Kinas indsats vedrørende bekæmpelse af piratkopiering har spillet en afgørende rolle for PC-Wares engagement i landet. Selskabet forudser et stigende behov for lovlige softwarelicenser fra både kinesiske og internationale kunder i de kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere