Svenske Acando satser på datterselskab i København

It-konsulentfirmaet Acando satser på, at selskabets nye danske datterselskab skal vokse til en afdeling med mere end hundrede ansatte. I starten håndteres de danske forretninger fra Malmø.

Det svenske it-konsulentfirma Acando, der er noteret på den svenske børs, har store ambitioner for sit kommende danske selskab. Det skriver nyhedstjenesten Rapidus.

Indtil en passende adresse er fundet i København, placeres de ansatte på Acandos nye kontor i Malmø på Hjälmarekajen. Målet er at blive 20 til 30 personer i København inden for de nærmeste tolv måneder, men indtil videre består den danske afdeling kun af en håndfuld.

Store danske kunder

Blandt de danske kunder Acando allerede har er Skat, Nordea og Vattenfall. Chef for projektet med det danske datterselskab er Anders Engdal.

"Ideen er at blive mindst hundrede ansatte i København. Det danske selskab er begyndt at levere via vores personale i Malmø. Vi øger rekrutteringstempoet i Skåne for at hjælpe til i Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid, før den nye danske ledelse har sine første aftaler på plads," siger Malmøchefen Christian Jönsson til Rapidus.

Omsatte for lille milliard

Acandos administrerende direktør Lars Wollung afslørede i et interview med Rapidus i slutningen af 2006 koncernens vækstplaner for den svenske del af Øresundsregionen.

I dag er der godt 30 ansatte i Malmø-selskabet, som omsatte for godt 24 millioner kroner i 2006. Håbet er at vokse til 90 personer de nærmeste år. I 2006 omsatte Acando i alt for 893 millioner kroner og nåede et resultat efter skat på 67 millioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere