De Radikale inviterer til national it-brainstorm

De Radikale opfordrer alle it-interesserede i landet til at deltage i en debat om fremtidens it-Danmark. Det skal være en debat fra hjertet og hjernen uden om de sædvanlige it-råd, lyder det fra partiet.

- Andre lande skal se op til Danmark som en it-nation.

Sådan lyder det fra it-politisk ordfører Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre.

Han forklarer udsagnet med, at Danmark har en af de mest it-parate befolkninger, og derfor har landet et potentiale til at slå igennem på mange fronter inden for den fagre it-verden.

Men potentialet skal ifølge Morten Østergaard findes frem i igennem idéer, visioner og udnyttes igennem debatter med folk, der interesserer sig for informationsteknologi.

- Vi ønsker, at både den PhD-studerende, programmøren og it-chefen deltager på lige fod. Så længe argumenterne er i orden, så er det rent faktisk noget, vi vil gå videre med i folketingssalen. Hvad vi diskuterer den ene måned af brugbare forslag, vil vi gå videre med til de andre politikere i salen den næste, lover han.

Dinosaurerne skal på hylden

Morten Østergaard ønsker i denne sammenhæng ikke et nyt Globaliseringråd, og han vil også meget gerne gå uden om de sædvanlige råd og kommissioner.

- Nu er det tid til at lægge dinosaurerne lidt på hylden og få nogle friske og kreative syn på, hvordan vi kan udnytte vores know-how inden for it-området til landets bedste, siger han.

Debatterne vil foregå på hjemmesiden overskudsdanmark.dk og ved forskellige events.

Argumenter først – politik bagefter

Morten Østergaard fortæller, at den politiske profilering i første omgang ikke er det vigtigste ved initiativet.

- Os politikere vil træde lidt i baggrunden og i stedet indkalde eksperter inden for eksempelvis pervasive computing og open source-udvikling, der kan diskutere med folk, som har noget på hjertet i den debat, udtaler han.

Morten Østergaard kalder det politikudvikling for åbent tæppe, hvor De Radikale først efter de afsluttede diskussioner vil lægge et politisk filter ned over konklusionerne i debatterne.

- Vi efterlyser konkrete forslag til it-udviklingen i Danmark og gode råd til en it-politisk dagsorden. Derfor har vi inviteret alle politiske partier. Og de skal være velkomne til at stjæle fra diskussionerne med arme og ben til deres egen politiske dagsorden, forklarer han.

Startskuddet til den offentlige debat starter til middag på IT-Universitetet, hvor studerende bliver interviewet om deres investeringslyst i it-virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere