Tech Data scorer kontrakt på 175 mio. kroner

It-distributøren Tech Data har skrevet en kontrakt med forhandleren Netkoncept, der betyder, at Tech skal levere hardware for omkring 175 millioner kroner over de næste 12 måneder.

It-distributøren Tech Data har udover en ny direktør også netop scoret en kontrakt i 175 millioner kroners klassen.

- Vi er blevet hovedleverandør til Netkoncept af hardware fra blandt andet HP, IBM, Lenovo og Samsung, fortæller Lasse Christensen, salgsdirektør i Tech Data.

Store konkurrenter

Kontrakten, der blev vundet i konkurrence med andre store distributører som for eksempel Actebis, Scribona og Magirus, har en værdi af omkring 175 millioner kroner i det kommende år.

- Netkoncept har barberet antallet af leverandører ned og sendt forskellige kontrakter i miniudbud, og vi vandt altså hovedleverancen, siger en tydeligt tilfreds Lasse Christensen.

Ingenting kommer gratis, og Tech Data har måttet acceptere en væsentlig selvrisiko i forhold til den store kontrakt.

- Jeg vil ikke uddybe selvrisikoens størrelse, men det hjælper ikke meget at skulle lave en samhandel på 175 millioner kroner, hvis ikke man kan håndtere det kreditmæssigt, pointerer Lasse Christensen.

Fået vendt turbinen

Tech Datas nordiske ledelse vurderer, at der med den opbakning Netkoncepts ejer JMI Invest giver til Netkoncept er der grobund for samarbejdet og fornuft i at acceptere den store selvrisiko.

Salgsdirektør Lasse Christensen er godt tilfreds med ikke bare kontrakten, men også med, at Tech Data har fået en ny administrerende direktør på plads (Carsten Braunschweig), og i det hele taget er kommet godt igennem en særdeles turbulent periode.

- Vi har virkelig fået vendt turbinen, og når nu vores budgetter, lyder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere