Microsoft-Novell aftale øger vækst 50 procent

Microsofts håndslag med Novell betyder stigning i konsulentydelser på 50 procent hos nyfusioneret it-firma. Giganternes blåstempling af modpartens systemer smitter dermed af på partnerne.

I skyggen af giganterne Microsoft og Novell’s håndslag om samarbejde og anerkendelse af hinandens systemer fusionerer den danske partner IT Quality nu med konkurrenten QualityNet, og bliver dermed landets største Microsoft/Novell konsulenthus.

Det fusionerede firma får navnet IT Quality.

Og timingen med giganternes gensidige anerkendelse kunne ikke være meget bedre, fortæller Mads Nørgaard Madsen, administrerende direktør i IT Quality.

Enighed kan give vækst

At giganterne nu kan enes, vil nemlig give en stigning i antallet af konsulentydelser på op mod 50 procent, vurderer direktøren.

Mens mange konsulentfirmaer så at sige har valgt side, har IT Quality Sevice nemlig sammen med Quality Net leveret løsninger fra begge firmaer.

Og det kan ifølge direktøren ofte være svært, fordi kunderne fra starten er fokuserede på en løsning fra enten Microsoft eller Novell i stedet for at fokusere på den bedste løsning.

Direktøren håber, at giganternes håndslag nu vil bløde kundernes syn på de to kæmper lidt op, så grænserne opblødes lidt mere.

- Kunderne kan være meget ensidige. Og det er faktisk til begge sider. Men for os handler det ikke om strategi, men den bedste løsning og funktion. Tag det bedste fra de verdener, der passer ind i løsningen, siger Mads Nørgaard Madsen.

Det budskab har indtil nu været svært at sælge i Danmark, siger direktøren.

Men han forventer altså, at den fusion og blåstempling som Novell og Microsoft i sidste uge aftalte, vil bedre situationen.

- Det kommer som kaldet for os. Nu har de givet hånd på, at de vil supportere hinandens løsninger og støtte hinanden omkring virtualisering, og for os er det helt perfekt, siger Mads Nørgaard Madsen.

Heldig planlægning

Når IT Quality og QualityNet slår pjalterne sammen netop nu, er det altså på et ganske heldigt tidspunkt.

Fusionen har været undervejs et stykke tid, og ifølge Mads Nørgaard Madsen er der er tale om en fusion og ikke et opkøb.

Fusionen bliver effektivisreret fra januar 2007, og det nye firma forsætter under navnet IT Quality.

Det bliver Mads Nørgaard Madsen, der fortsætter som administrerende direktør i firmaet, der samlet får omkring 40 medarbejdere fordelt på afdelinger i København og Århus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere