Tech Data siger farvel til direktøren

Efter et rekordstort underskud hos it-distributøren Tech Data Danmark er virksomheden og den administrerende direktør Hans Vitalis "i fællesskab blevet enige om at afslutte samarbejdet."

It-distributøren Tech Data har sat sin administrerende direktør Hans Vitalis på porten.

Selskabet og direktøren er i fællesskab blevet enige om at afslutte samarbejdet, som det udtrykkes i en pressemeddelelse.

Tech Data har haft svingende resultater i sit danske datterselskab.

I regnskabsåret 2004/05 nåede virksomheden et mindre overskud, mens det i det seneste regnskabsår 2005/06 blev til et rekordstort underskud på knap 47 millioner kroner.

Lager flyttet til Sverige

Årsagen til det store underskud skyldes blandt andet, at Techs lager blev flyttet til Sverige, og at virksomheden var en af kombattanterne i den såkaldte HP-krig.

Tech Datas seneste danske direktør, Kim Enrum, blev fyret i januar i år, fordi Hans Vitalis ikke ville flytte til Stockholm i forbindelse med en reorganisering af virksomheden, og der derfor skulle skaffes en plads til ham i den danske organisation.

Eks Atea-chef konstitueret

Henrik Damgaard er indsat som konstitueret administrerende direktør, imens Tech Data leder efter en ny topchef for sit danske selskab.

I pressemeddelelsen nævnes, at "Henrik er et velkendt ansigt fra it-branchen med en fortid hos blandt andet Scribona, Computer 2000 og Sony."

Meddelelsen nævner ikke Henrik Damgaards seneste topjob som administrerende direktør for Atea.

Det skyldes muligvis, at han kun var på den post fra august 2005 til januar i år. Det var en periode, hvor et stort antal medarbejdere forlod virksomheden, og nogle etablerede konkurrerende virksomheder som Comwir og Komplex IT.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere