Virus lammer Vestsjællands Amt

En endnu ukendt virus har lammet store dele af Vestsjællands Amts it-systemer, efter teknikerne i nat trak stikket ud, så alt gik i sort. It-chef regner med, at problemet er løst senest torsdag morgen.

Vestsjællands Amts it-systemer er blevet lammet af en ondsindet virus.

Virussen smuttede ad endnu ukendte veje ind i amtets netværk tirsdag eftermiddag.

- Tirsdag aften bredte den sig til vores servere, og det betød, at vi klokken 01:05 i nat besluttede os for at lukke hele systemet ned for at beskytte de vigtige informationer, siger Søren Hergel, it-chef i Vestsjællands Amt.

Stikket trukket ud

Det betød, at såvel central-administrationen, sociale institutioner samt ikke mindst amtets sygehuse i morges blev mødt af mørklagte computere, så læger og sygeplejersker ikke kunne få fat i vigtige patientoplysninger, der ligger på sygehusenes it-systemer.

-Det er selvfølgelig kritisk, men det var nødvendigt, siger Søren Hergel.

Onsdag eftermiddag er amtets it-folk og sikkerhedsfirmaet Virus112 så småt begyndt at fyre op under it-systemerne igen.

- Vi er så småt begyndt at nærme os normale tilstande igen, og jeg forventer, at samtlige computere vil være på plads igen, når folk møder på arbejde torsdag morgen, siger Søren Hergel.

Uklart hvordan den er sluppet ind

Amtets it-folk ved endnu ikke hvilken virus, det drejer sig om, ligesom det er uklart, hvordan den er sluppet ind på amtets systemer.

Det betyder, at der endnu heller ikke er blevet truffet foranstaltninger til at undgå lignende tilfælde i fremtiden.

- Vi ved for lidt om årsagen til at vi kan sige, hvad vi vil gøre for at undgå noget lignende fremover, lyder det fra Søren Hergel.

Umiddelbart mener han, at noget tyder på, at kun amtets Windows 2000-apparater - både computere og servere - er blevet ramt, mens XP- og Windows 2003-baserede maskiner ikke er blevet ramt af virussen.

- Det skal vi nu til at undersøge nærmere, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere