Torsdag 15. juni
Så er Ibrahim rejst hjem til DK, men den resterende del af missionen af overskuelig, og jeg laver detaljeret og prioriteret projektplan frem til 1. juli, så vi kan balancere vores indsats mellem need-to-have og nice-to-have.
På internetsiden er vi nu skiftet til V-SAT og kan konstatere, at det er forholdsvis stabilt, men langsomt.
Vores målinger viser, at vi godt nok har de garanterede 512MBit mellem HQ og ISP.
Problemet er ruten fra IPS ud af Indonesien, som mest minder om en 9.6 modem forbindelse.
Jeg slår mig foreløbig til tåls med, at dette er det bedste, vi kan håbe på på så kort tid. Alt andet vil koste en formue.
Om eftermiddagen bliver alarmberedskabet omkring Mount Merapi (vulkanen du ved) sænket fra fire til tre, og mange af de ellers evakuerede, får lov at flytte tilbage til deres hjem.
Klokken 02.00 må de samme mennesker igen haste-evakueres fra deres hjem, da Merapi spyr ild og aske en masse. Beredskabet tilbage til level 4 – alarm. Snak om dårlig timing.
Tre gange om ugen holdes der Røde Kors-koordinationsmøder (20-35 deltagere), hvor de forskellige koordinatorer fra de internationale Røde Kors hovedområder (Relief & Distribution, Health, Water & Sanitation, Logistics, IT & Telecom, Admin med flere) mødes med repræsentanter for det lokale Røde Kors i området (PMI).
På disse møder udveksles status, og indsatsen detailkoordineres så det sikres, at den hjælpen gives på de mest optimale betingelser for de lokale, og på de steder hvor hjælpen giver mest værdi.
På dagens møde skal jeg for første gang give status for IT & Telecom. Det er business as usual.
Slutter natten i selskab med nogle engelske logistik-delegater, hvor vi ser England spille en elendig fodboldkamp mod (?) tja, et andet hold vel.
Fredag 16. juni
Det vigtigste først: Vi har nu fået den formelle godkendelse af VHF--radiofrekvenserne. Jeg sidder med papiret i hånden.
Vi forbereder nu et møde lørdag morgen med de lokale radioamatører og den lokale Røde Kors-kommunikationsmedarbejder.
De har tilbudt at bruge weekenden på at køre rundt i hele jordskælvsområdet og omprogrammere base- og bilradioer på de lokale Røde Kors kontorer.
Egentlig kunne det være ret fedt selv at gøre det. Men omvendt er det afgørende, at de tager ejerskab af VHF-nettet, når vi engang tager hjem.
Derfor skal de naturligvis selv af sted på tur på egen hånd.
Vulkanen Merapi spreder nu sin aske over Yogyakarata, hvor jeg bor – 25 kilometer fra bjerget.
Det er en meget fin hvid aske, som ikke er synlig for det blotte øje, men det ses på blade og biler efter noget tid.
Røde Kors har uddelt masker og sikkerhedsbriller til de lokale, der bor tæt på vulkanen. Området, der blev evakueret sidste nat, må dagen igennem graves fri. Enkelte steder er der faldet tre til fem meter aske og sten efter nattens vulkan-aktiviteter.
Rent fagligt går det fremad. Vores to medarbejdere rykker godt.
Vi har i dag bedt om tilbud på otte printere, som vi skal have ud på Røde Kors-lokalkontorerne i næste uge. Skal have installeret modem i alle desktops hernede.
Jeg har købt et PCI-modem for at teste, om det er nemt at installere. Det koster sølle 40 kroner og det er ren plug’n’play. Jeg køber restlageret på mandag.
Får installeret det trådløse net samt wireless printer på det centrale nødlager i byen via satellitforbindelse.
Har den ene lærling med. Det er skide sjovt, og jeg lader ham arbejde, mens jeg observerer, reflekterer, ryger og drikker vand.
Speaking of røg. Det er ikke så godt. Fra 0 til 10 smøger om dagen på 14 dage. Skal på ny afvænning når jeg kommer hjem. Suk.
Har fået installeret aircondition og lys i vores radio og serverrum.
Temperaturen er nu faldet fra 45 grader til 25 grader. Det er vel rimeligt nok, når man tænker på, at der sidder to mand og arbejder derinde det meste af dagen. Rummet er på cirka seks kvadratmeter.
Bliver uforsigtig med håndhygiejne og madvaner, når det går stærkt, og jeg har fået problemer med maven igen. Det gør det svært at være helt mobil. Jeg sparer detaljerne.
Nyt lille jordskælv (rystelse) mens jeg sover klokken 02.00 – fedt at få at vide.
Lørdag 17. juni
Nyt lille efterskælv midt i morgenmaden. Jeg er ved at tabe koppen af forskrækkelse.
Tænker 1/10 sekund på, om jeg skal flygte eller blive og drikke kaffe.
Vælger kaffen, mens alle holder vejret i spænding.
Den ubeskrivelige hule lyd kan ikke gengives. Kan man vænne sig til disse større eller mindre efterskælv?
Svaret er klart nej. Det skræmmer mig ad helvede til, og der går ikke en dag, uden jeg tænker på det.
Jeg tror, at jeg er kommet til den simple erkendelse, at jeg alligevel intet kan gøre, hvis der virkeligt kommer et mega jordskælv. Det er simpelthen ikke realistisk at nå ud på 15-20 sekunder.
Jeg satser i stedet på, at bygningen holder ligesom 27. maj. Og selvfølgelig gør den det. Det er bare en meget mærkelig ”ude-af-kontrol”-fornemmelse, når alt omkring mig bare bevæger sig. Hele bygningen værker og knager.
Tanken om, at det sker i en radius på 25 km fortæller lidt om kræfterne der er på spil. Hvor er jeg dog en lille brik i universet.
Har bedt de to lærlinge om at møde hver dag inklusive weekender indtil 1. juli. Det var ok.
Der er ikke mange på kontoret i dag, så der er tid til at få ryddet op i serverrummet.
Får pakket alle vores medbragte cargo-stålbokse ud og registreret det resterende udstyr i min Excel-inventory liste.
Imens får Kjeld instrueret og sendt de lokale radiofyre på programmeringstur.
Vi arbejder godt sammen, Kjeld og jeg, og vi har styr på tingene.
God arbejdsdeling, god sparring og god humor. Vi vil begge levere det bedste.
Kører tilbage til hotellet allerede klokken 15. På vejen napper vi lige en times bytur på den nærmeste markedsgade. Det er hyggeligt, men vi finder intet af værdi. Der er nu intet som et asiatisk marked.
Mit indlæg på koordinationsmødet klokken 19 går fint. Aftenarbejde igen. Jeg skal forberede arbejdet i morgen, ligesom jeg skal forberede en statusrapportering til København og Geneve.
Søndag 18. juni
Får sendt min første formelle rapport til Geneve og København om rigets tilstand. God statusrapport, synes jeg selv.
Får endelig vores backup shares til at køre på vores Windows 2003 server.
Jeg udarbejder brugervejledninger til de enkelte enheder og får dem uddelt.
Jeg får desuden overdraget min inventarliste til de to nyansatte. De har ansvaret for al ind- og udgående på vores lager nu.
Kjeld er så småt begyndt at undervise vores nyansatte i brugen af VHF og HF-radio. De skal jo sidde vagt i vores radiorum fra i morgen tidlig klokken 8.00.
Vi laver en fantastisk training-session for dem i dag.
Vi simulerer en katastrofe-situation og giver dem 30 minutter til at pakke alt det nødvendige udstyr til at sætte en komplet VHF-installation op i felten.
Strømledninger, strømforsyning, generator, benzin, olie, mast, antenne, laptop, programmeringskit (software, kabler), basestation, håndset, antennekabler, diverse værktøj og så videre.
Det foregår på en parkeringsplads foran vores HQ.
Aftalen er, at de kan vende tilbage efter udstyr, når de først har forladt bygningen.
Det er sgu sjovt, og jeg lærer mindst ligeså meget som dem om opsætning af Hustler-antenner, finmåling med crossneedle-/powermeter og meget andet.
Det undlader jeg dog at fortælle dem. Det tager cirka fem timer, og de er pressede. De må tilbage i bygningen seks gange efter ting, de havde glemt.
Efter 11 timers arbejde på en søndag tager vi hjem klokken 19.00 og går ud og spiser.
Efter tre ugers heftig aktivitet på alle fronter er der i denne weekend gang i en større personaleudskiftning.
Det er nødvendigt, for alle arbejder rigtigt mange timer, og mange er virkeligt trætte. Man brænder ud på tre uger, hvis man ikke kan passe på sig selv.
Alle de hasteindkaldte delegater fra tsunami-operationen i Banda Aceh samt IFRCs indonesiske eksperter fra Jakarta er rejst tilbage til deres oprindelige job. I stedet er de blevet erstattet af lokale. Jeg forventer, at det giver en del support af alle de nye, som jo både skal på nettet og sikkert også printe.
Mandag 19. juni
Indleder dagen med at udarbejde en mere detaljeret plan for de næste dage, så vi løber i den rigtige retning. Derefter går det bare løs.
Vi begynder med at skifte det trådløse netværk ud i hele stueetagen, hvor det lokale Røde Kors bor, i vores HQ-bygning, så de nu har deres egen dedikerede linie til vores ISP.
Der er simpelthen for mange brugere på vores ene 512Kbit V-SAT, når hele huset er online.
Alle delegater skal jo både køre Skype og MSN og det, der er værre.
Samtidig får vi lige installeret en HP-desktop mere. Hen over frokost får jeg to tilbud ind på en HP Laserjet 3055 All in one som det hedder.
Tre timer senere er den leveret på knallert fra butikken og installeret på kontoret.
Jeg bestiller straks syv mere samt syv dial-up modems til installation på syv regionale Røde Kors-kontorer i løbet af uge. Mangler en skærm til vores server og bestiller en.
Så går jeg i gang med at klone de sidste tre desktops, vi har på lager. De skal ud i morgen tidlig. Det skal jeg måske også.
Det viser sig, at den master-desktop, jeg har installeret med software og setup, ikke har fået den nyeste virus opdatering fra McAfee på.
Resultatet er nu, at tre ud af de otte felt-installationer har fået virus blot tre dage efter installationen.
Jeg ringer til Fransk Røde Kors’ it-medarbejder og lokker ham til at køre til Klaten med min opdaterings-CD for at løse problemer der. Så er der to tilbage.
Jeg må nok selv af sted i morgen på grund af en amatørfejl og selv-påført-plage. Aaarggh. Hvor dum kan man være?`
Nå, jeg får pulsen og vejrtrækningen under kontrol og føler et behov for lige at få præciseret bestillingsflowet i butikken. Alle rykker i mig og vil have mig til at bestille snart det ene, snart det andet. Men er der budget og reelt behov?
Dobbelt-tjekker lige alle bestillinger, men alt er dog ok. Vil stramme op på processen fra nu af. No more mr. Nice Guy.
Bruger nogle timer på at beskrive vores såkaldte IT & Telecom capacity building-aktiviteter.
Den primære årsag til, at vi er her, er udover vores egenskab som katastrofeenhed i et katastrofeområde, at
1) sikre, at de lokale Røde Kors medarbejdere på de ni kontorer i området kan klare sig selv, når vi er taget hjem. De skal kunne supportere og vedligeholde vores installationer på egen hånd.
2) sikre, at de har så meget viden/uddannelse og udstyr, at de vil kunne klare den næste katastrofe på egen hånd - altså uden IT & Telecom hjælpe fra IFRC (International Røde Kors).
Det er en udfordring, og jeg skal hele tiden huske, at arbejdet skal ske gennem de lokale Røde Kors-medarbejdere, selv om jeg arbejder for IFRC.
De lokale har det formelle ansvar for operationen hernede, og vi kommer derfor ingen vegne med at køre solo.
Så det handler hele tiden om at pushe opgaverne frem i et balanceret tempo.
