Vicedirektør forlader It- og Telestyrelsen

It- og Telestyrelsens vicedirektør Mikkel Hemmingsen har sagt op til fordel for en stilling som direktør i Accenture. Behov for at lære mere og lyst til at lære globale mekanismer på egen krop ligger til grund for hans beslutning.

It- og Telestyrelsens næstkommanderende, Mikkel Hemmingsen, forlader sin post for i stedet at tiltræde en stilling som direktør for forretningsudvikling i it-selskabet Accenture.

Dermed forlader en af de absolutte frontfigurer inden for digital forvaltning hele det offentlige system og efterlader sin chefstol tom foran 120 medarbejdere, der alle arbejder med digital forvaltning.

Hans exit kommer umiddelbart efter, at Videnskabsministeriets nye struktur er faldet på plads, men han afviser, at der er nogen sammenhæng mellem hans afgang og ministerie-omlægningen.

- Faktisk er min afgang blevet udskudt tre måneder, fordi vi først skulle have organisteret ministeriet og fundet ud af, hvem der skulle sidde med hvad og hvor, siger Mikkel Hemmingsen.

Læringskurve er fladet ud

Han begynder sin nye stilling i Accenture 15. juni.

- Alle har jo en læringskurve, og jeg har følt, at min er begyndt at flade ud efter at den har været stejl i mange år. Desuden er det nu, hvis jeg skal nå at skifte, inden jeg bliver alt for etableret i det offentlige, siger han.

Udslagsgivende var nogle udlandsrejser med videnskabsminister Helge Sander (V) - blandt andet til Indien, hvor den danske delegation så afdelinger af multinationale selskaber.

- Det er meget fascinerende, at en ide kan fødes i USA, udviklingsarbejdet udføres i Indien, driftningen foretages i Shanghai og kunden sidder i Køge. Jeg vil gerne opleve, hvordan sådan en international organisation fungerer, siger Mikkel Hemmingsen, der selv tog kontakt til Accenture, da han havde truffet sin beslutning.

Omvæltnngen kan blive stor, for Accenture er en matrix-organisation, hvor medarbejderne flyttes hen, hvor opgaverne er.

- Så jeg kommer til at gå fra at have stort kontor, sekretær og 120 medarbejdere til i princippet at have nul medarbejdere. Og man skal kæmpe for at få dem, siger han.

IT- og Telestyrelsen har ifølge Computerworlds oplysninger endnu ikke fundet en afløser for Mikkel Hemmingsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere