Første ofre for Kama Sutra-orm

Forkert indstillede ure har resulteret i de første ofre for Kama Sutra-ormen, Nyxem, som sletter dokumenter den 3. i måneden. Sikkerhedseksperter neddrosler skræmmetal.

Antivirusfirmaet F-Secure rapporterer, at selskabet er blevet kontaktet med de første eksempler på brugere, der har fået deres dokumenter overskrevet af Nyxem/Blackmal-ormen, der også er kendt som Kama Sutra-ormen.

Nyxem er sat til at aktivere den destruktive del af dens kode den 3. i måneden.

De første ofre findes imidlertid nu blandt Windows-pc'er, hvor datoen ikke er indstillet korrekt, oplyser F-Secure.

Nyxem overskriver dokumenter på alle drev på den inficerede pc med en kort tekststreng.

Den usædvanligt destruktive adfærd har fået Microsoft til at advare om ormen.

Bortset fra denne adfærd, er der ikke tale om en specielt sofistikeret orm. Derfor vil de fleste virksomheder og internetbrugere, der allerede har virusbeskyttelse, også været beskyttet mod Nyxem, hvis de har opdateret deres virusdefinitioner.

Ormen spreder sig via e-mail med en vedhæftet PIF-fil, som er en ældre spredningsmetode for virus. Mange virksomheder filtrerer automatisk PIF-filer fra, inden de når slutbrugeren.

De mest sandsynlige ofre for Nyxem er derfor internetbrugere, der ikke har rustet sig mod virus.

- Hvis du er blevet ramt, så har du andre sikkerhedsproblemer end Nyxem, siger teknisk chef Johannes Ullrich fra SANS Internet Storm Center.

I visse medier har antallet af inficerede systemer været sat så højt som to millioner, baseret på den webcounter, ormen benytter.

Det reelle tal er formentligt ikke højere end mellem 250.000 og 300.000, anslår Internet Storm Center.

Ifølge F-Secure er størstedelen af de inficerede systemer fra Indien, Peru og Tyrkiet.

Både Microsoft og flere antivirusfirmaer tilbyder gratis webbaserede virusscanninger samt værktøjer til at fjerne Nyxem.

http://www.microsoft.com/technet/security/advisory/904420.mspx

http://www.f-secure.com/weblog/archives/archive-012006.html#00000797

http://isc.sans.org/diary.php?storyid=1067




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere