Distributørerne går efter forbrugerelektronikken

Forbrugerelektronik er et hit hos distributørerne. Actebis forventer på to år at hente op mod en tredjedel af omsætningen på forbrugerelektronik. Flere af de store har etableret dedikerede forbrugerelektronik-afdelinger.

Alle de store broadline-distributører forventer, at en væsentlig del af omsætningen i fremtiden skal hentes på salg af forbrugerelektronik som fladskærms-tv, eksterne harddiske og avancerede fjernbetjeninger.

- Forbrugerelektronik spiller allerede en stor rolle for os. Vi ser de traditionelle it-producenter komme med produkter, der er forbrugerelektronik, og der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af vores omsætning skal hentes her fremover, siger Carsten Braunschweig, chef for Ingram Micro i Danmark.

Trecifret millionbeløb

Actebis forventer, at en tredjedel af omsætningen svarende til et trecifret millionbeløb skal komme fra forbrugerelektronik, inden der er gået to år, mens Tech Data og Ingram Micro begge forventer, at en "væsentlig del af omsætningen" fremover skal hentes på forbrugerelektronik.

Actebis-direktør Torben Qvist nævner mediecentre og set top-bokse som to meget aktuelle produkter.

Fra Logitech fortæller administrerende direktør Jan Armand om en fjernbetjening, der "kan det hele."

- Hvis ikke den umiddelbart virker til dit tv, kan du hente dit fjernsyns profil på en bestemt hjemmeside og downloade den til fjernbetjeningen, siger han.

Fokuseret afdeling

Både Tech Data, Actebis og Scribona dedikerer ressourcer til det hastigt voksende forretningsområde.

- Vi ser teknologierne smelte sammen i højere og højere grad og har etableret en forretningsenhed, der fokuserer direkte på forbrugerelektronik, siger Hans Vitalis, der er nordisk chef for Tech Data.

Hos Scribona, der er Nordens største it-distributør, er en af virksomhedens strategiske søjler ligefrem benævnt Home Entertainment.

Bearbejder kapitalkæder

- Og vi har et fem mand stort salgsteam, der bearbejder kapitalkæder som Fona og Merlin med fokus på forbrugerelektronik-produkter, siger Lars Götzsche, administrerende direktør, Scribona Danmark.

Den kraftige adskillelse, der tidligere var mellem produkter til kontoret og produkter til stuen, er visnet bort, og produkterne smeltet sammen.

Taberne bliver de mindre distributører, der specialiserer sig i forbrugerelektronik, giver flere af broadline-distributørerne udtryk for.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere