Microsoft advarer om Flash-sårbarhed

Microsoft advarer om et alvorligt sikkerhedshul i Macromedias populære Flash Player, som bruges til at vise animationer på websteder. Selskabet opfordrer til straks at opgradere.

Macromedias vidt udbredte Flash Player indeholder ifølge selskabet et kritisk sikkerhedshul. Nu gentager Microsoft Macromedias opfordring til alle brugere om at opgradere til en mere sikker version.

Flash Player bruges hovedsageligt til at vise grafik og animationer på websteder.

Derfor har de fleste webbrugere installeret en version af Macromedias software ofte i form af et plugin.

Opfordrer til opgradering

Sikkerhedshullet findes i Flash Player 7 og ældre versioner, og Macromedia opfordrer brugere til at opgradere til version 8.

Sårbarheden kan ifølge Macromedia anvendes til at køre ondsindede programmer på en pc via en hjemmeside.

Er man i tvivl om, hvilken version af Flash Player man har installeret, kan man eksempelvis på Macromedias hjemmeside blot højreklikke på den animerede menu og vælge punktet "About".

Softwaren distribueres som standard med nyere versioner af Windows, men bliver ikke opdateret gennem Microsofts Windows Update-tjeneste.

Ifølge Macromedia er det også muligt at downloade en opdateret version af Flash Player 7 til de styresystemer, hvortil der ikke findes en version 8.

http://www.macromedia.com/devnet/security/security_zone/mpsb05-07.html




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere