Hemmeligt firma bag nye lavenergi-processorer

En ny lavenergi-processor baseret på IBM's Power-arkitektur blev for første gang præsenteret for offentligheden mandag, efter at være blevet udviklet i dybeste hemmelighed.

Firmaet P.A. Semi kunne mandag løfte sløret for, hvad selskabet havde arbejdet på de seneste to år, siden firmaet åbnede.

Hidtil har end ikke jobansøgere eller de ansattes familier kunne få noget at vide om selskabet.

Resultatet af de to års hemmeligheder er en ny processor, PWRficient, baseret på IBM's Power-arkitektur.

Chippen er designet til at bruge meget lidt strøm, typisk mellem 5 og 13 watt ved en clockfrekvens på to gigahertz.

Det giver samtidig en lav varmeudvikling og bedre muligheder for at bruge chippen i eksempelvis teleudstyr og forbrugerelektronik.

Samtidig er stort set alle funktioner integreret i chippen. Den har to processorkerner, to hukommelses-controllere, otte PCI Express-controllere og fire Gigabit Ethernet-controllere.

De første PWRficient-chips vil dukke op i telekommunikationsudstyr i løbet af 2006. Selskabet forventer dog også at kunne konkurrere med eksempelvis ARM-baserede processorer til håndholdte computere og med andre Power-baserede chip til spilkonsoller i fremtiden.

Udviklingen af den nye processor er sket i dyb hemmelighed. Selskabet har haft anonyme kontorer på to etager i et højhus midt i Silicon Valley.

Jobansøgere fik intet at vide om, hvad de skulle arbejde med, før de havde sagt ja tak til jobbet. Derefter fik de besked om, at de end ikke måtte fortælle deres familie om deres arbejde.

- Det var ikke nemt at ansætte folk, uden at fortælle dem hvad de skulle lave. Vi var nødt til bare at sige: Stol på os, det bliver godt, siger medstifter Dan Dobberpuhl til Mercury News.

Stifterne er af P.A. Semi er alle erfarne udviklere, som kender hinanden fra Digital Equipment. Forventningerne til det nye selskab er store, da Dan Dobberpuhls forrige opstartsfirma blev solgt for over 13,7 milliarder kroner.

Udfordringen for P.A. Semi bliver dog, om selskabet har valgt den rigtige niche i markedet.

Enkelte analytikere spekulerer ifølge Mercury News i, at selskabet måske oprindeligt havde sat næsen op efter at levere processorer til Apples bærbare pc'er.

Det stak Apple dog en kæp i hjulet for, da selskabet valgte at skifte fra Power-arkitekturen til Intel-chips.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere