Verisign får kontrol med .com til 2012

ICANN og Verisign begraver stridsøksen med et forlig, som giver Verisign fred til organisationens øvrige slagsmål, mens Verisign bevarer kontrollen med .com-topdomænet.

Et forlig afslutter den juridiske kamp mellem firmaet Verisign og organisationen med ansvaret for topdomæner ICANN. Forliget giver Verisign kontrollen med .com-topdomænet frem til 2012, mens ICANN får fred til at kæmpe sine andre kampe.

Resultatet er, at Verisign fastholder sin kontrol over både .com og .net frem til henholdsvis 2012 og 2011, skriver britiske The Register.

ICANN og Verisign har ligget i forskellige slagsmål i årevis, da Verisign ikke ønsker at give slip på selskabets kontrol over de lukrative topdomæner.

ICANN på sin side er formelt oprettet til at fungere som en non-profit organisation, der kan være en neutral autoritet med ansvar for blandt andet oprettelsen af nye topdomæner.

ICANN bliver imidlertid kritiseret af både EU og FN for at være alt for styret af de amerikanske myndigheder.

Hos ICANN har man hidtil forsvaret sig med, at organisationen i dens nuværende form er mere smidig og hurtigtarbejdende, end den ville være under eksempelvis FN's kontrol.

Forliget og den dermed relativt fredelige udgang på striden med Verisign ser ICANN's direktør Paul Twomey som et eksempel på, at ICANN er mere velegnet til at løse domænekonflikter end et bureaukratisk organ.

- Vi kan faktisk organisere den slags gennem ICANN's egen organisation, som har både teknikere, forretningsfolk og regeringer involveret i det, siger Paul Twomey til nyhedsbureauet Reuters.

Verisign er ikke overraskende tilfreds med udgangen på konflikten. Selskabet bevarer kontrollen med de godt 35 millioner registrerede .com-domænenavne, som selskabet inddriver en årlig afgift på seks dollars stykket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere