RAM-producent vil bygge fabrikker for 60 mia.

Taiwanske Powerchip vil over de næste seks år bygge fire nye fabrikker, som skal producere DRAM-hukommelseschip. Stykprisen på mellem 12 og 18 milliarder kroner bringer regningen op i omkring 60 milliarder kroner.

Den taiwanske chipproducent Powerchip Semiconductor vil bruge omkring 60 milliarder kroner over de næste seks år på at opbygge fire nye chipfabrikker.

Fabrikkerne skal fremstille DRAM-chips til hukommelse til både pc-markedet, men især også til nye håndholdte enheder som spilkonsoller og mobiltelefoner.

Powerchip forventer, at dette marked vil vokse tilstrækkeligt til at kunne aftage produktionen fra de nye fabrikker.

- Vi forventer at bygge to nye fabrikker hvert tredje år for at følge med efterspørgslen, siger direktør Eric Tang fra Powerchip.

Fabrikkerne vil fremstille DRAM-chip på 300 millimeter-wafere. Det er den størrelse wafere, som er ved at afløse de gamle fabrikker, som fremstiller 200 millimeter-wafere.

Større diameter på waferne betyder flere chips per wafer. Det giver lavere omkostninger og større omsætning, lyder regnestykket i chipindustrien.

Powerchip har allerede to store fabrikker i Taiwan, hvor den nyeste producerer omkring 25.000 wafere om måneden.

Hver enkelt wafer bliver til tusindvis af DRAM-chips.

Den type fabrik, som Powerchip vil bygge, har typisk en stykpris på mellem 12 og 18 milliarder kroner, alt efter hvor mange produktionslinjer og hvilken teknologi fabrikken skal benytte.

En af Powerchips rivaler i Taiwan, Inotera Memories, tog tidligere på ugen det første spadestik til en ny fabrik, som skal stå færdig inden udgangen af 2006.

Powerchip forventer, at den massive investering i nye fabrikker er fornuftig, blandt andet fordi den største spiller på markedet, sydkoreanske Samsung, har sat flere ressourcer ind på i stedet at erobre markedet for flash-hukommelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere