Ny Centrino kompatibel med Cisco-udstyr

Netværkschippen til næste generation af Intels Centrino-platform er den første, som bliver certificeret af Cisco. Det betyder, at chippen understøtter nye sikkerhedsfunktion og bedre IP-telefoni.

Intels netværkschip til den næste generation af chipgigantens Centrino-platform er den første chip, der er blevet godkendt til at være kompatibel med Ciscos trådløse netværksteknologier.

Intel er dermed den første producent, som får certificeringen Cisco Compatible Extensions 4.0.

Det betyder, at Intels kommende netværkschip er fuldt ud kompatible med en række af de teknologier, som Cisco har lagt oven på Wi-Fi til trådløse lokalnetværk.

Det gælder blandt andet kompatibilitet med sikkerhedsfunktioner og prioritering af netværkspakker i forbindelse med IP-telefoni også kaldet quality of service.

- Med denne certificering kan kommende købere af Intels Centrino-teknologi være sikre på, at deres udstyr er designet til at understøtte Ciscos, udtaler Jim Johnson, chef for Intels Wireless Networking Group, ifølge en pressemeddelelse.

Certificeringen betyder, at Intels nye netværkschip vil understøtte de ekstra funktioner, som Cisco tilbyder via sine opkoblingspunkter til trådløse netværk.

Det er især funktioner, som er interessante for de virksomheder, der vil udrulle et trådløst netværk.

En af funktionerne er muligheden for at finde det opkoblingspunkt, der tilbyder den bedste forbindelse, men ikke nødvendigvis er nærmest.

Dertil kommer funktioner til at gøre IP-telefoni over trådløse lokalnetværk mere stabilt.

Endelig samarbejder Intel og Cisco om at understøtte Ciscos netværkssikkerhedsfunktioner i selskabets Network Admission Control, som Cisco netop har udsendt version 2.0 af.

Disse funktioner gør det muligt at udelukke eksempelvis en bestemt bærbar pc fra visse segmenter af netværk, baseret på rettigheder sat op for den enkelte bruger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere