Bredbåndslande haler ind på spam-USA

USA er fortsat det land, hvor størstedelen af verdens spam-mails bliver udsendt fra. Fremstormende bredbåndsnationer som Sydkorea og Kina haler imidlertid ind på USA hjulpet frem af forældet Windows-software.

Størstedelen af alle udsendte spammails kommer fortsat fra USA, men den amerikanske andel er kraftigt dalende, viser en opgørelse fra sikkerhedsfirmaet Sophos.

Selskabet har opgjort 26 procent af det sidste halve års spam-mails til at komme fra systemer i USA.

Det er et kraftigt fald i forhold til samme periode sidste år, hvor USA stod for 42 procent af de registrede spammails.

- Tallet har været dalende i et stykke af flere grunde. Den ene er, at antispam-arbejdsgrupper sammen med myndighederne og internetudbyderne i USA er blevet meget bedre til at få indført tiltag, som begrænser spam, siger chefkonsulent Graham Cluley fra Sophos.

Den anden grund er, at der er sket en ændring i, hvordan spammails bliver udsendt.

I takt med strengere lovgivning bliver spam i mindre grad udsendt fra centrale servere. I stedet benytter spammerne sig af netværk af virusinficerede private pc'er.

Det afspejler sig i, at lande som Kina og Sydkorea nu er skyldige i en større andel af de udsendte spammails.

Det sker i takt med stor udbredelse af bredbånd i især Sydkorea kombineret med ikke-opdaterede ældre versioner af Windows, som er sårbare over for virus og orme.

Et af de tiltag, som har hjulpet i flere lande, er internetudbydernes blokering af den internetport, som bruges til udsendelse af e-mails, port 25.

Ved at blokere for denne port og i stedet kræve, at kunderne bruger internetudbyderens postserver, bliver det vanskeligere for spammerne at sætte en privat pc op som spamserver.

Den praksis så John Reid fra antispam-projektet Spamhaus gerne blev mere udbredt.

- Hvis det blev gennemført i morgen, ville du omgående se spammængden rasle ned, siger John Reid.

Han peger på Canada som et eksempel på, at landets spamandel faldt fra syv procent af spammængden til under tre procent, efter internetudbyderne valgte at lukke for port 25.

Også i Danmark har en række internetudbydere valgt at begrænse privatkundernes brug af port 25.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere