Folkevognsrobot vinder ørkenræs

Det lykkedes for første gang et hold at gennemføre det amerikanske forsvarsministeriums racerløb gennem ørkenen for førerløse køretøjer. I alt fire hold gennemførte løbet.

En ombygget firehjulstrækker fra Volkswagen, udviklet af et hold fra Stanford University i Californien blev den overraskende vinder af det amerikanske forsvarsministeriums DARPA-fonds ørkenløb.

Løbet er en konkurrence mellem ubemandede køretøjer, som skal navigere gennem en ørken på kortest mulig tid uden menneskelig indblanding.

Stanford-holdets sejr er overraskende, fordi få ud over deltagerne selv havde ventet, at det ville lykkes et hold at gennemføre de 212 kilometer gennem uvejsomt ørkenterræn.

Gennemsnitsfarten blev på ikke mindre end 30 kilometer i timen.

Sidste år, da løbet blev afholdt første gang, lykkedes det ingen hold at komme længere end nogle få kilometer på strækningen.

I år var banen ifølge arrangørerne gjort vanskeligere. Den præcise strækning gennem Mojave-ørkenen blev ligeledes hemmeligholdt før løbet blev sat i gang, for at forhindre holdene i at programmere banen ind i systemerne på forhånd.

Alligevel lykkedes det i år fire af 23 startende køretøjer at gennemføre løbet.

Bilerne skal kunne køre uden hjælp udefra og navigerer ved hjælp af radarer, kameraer og GPS. Den eneste kontakt med omverden er en fjernstyret afbryder, som løbets arrangører kan bruge til at stoppe et køretøj, der er løbet løbsk.

DARPA afholder løbet for at få nye forslag til selvstyrende køretøjer, der kan anvendes eksempelvis i krig.

Med sejren følger en præmie på omkring 12 millioner kroner til det vindende hold.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere