Microsoft frigiver intranet til Navision

Microsoft har frigivet opgraderingen Service Pack 1 til Navision 4.0, som nu hedder Microsoft Dynamics NAV. Opgraderingen indeholder en webbaseret portal til forretningssystemet.

Softwaregiganten Microsoft har mandag frigivet Service Pack 1 til Navision 4.0, som Microsoft for nylig har omdøbt til Microsoft Dynamics.

Den danske version vil være klar 1. november, oplyser Microsoft.

Service Pack 1 introducerer en nyt webbaseret portal-grænseflade, som medarbejderne kan bruge til at tilgå Navision.

Portalen bygger på Microsofts SharePoint og skal give medarbejdere adgang til at arbejde med forretningssystemet via en webklient.

- Det skal gøre Navision mere tiltalende for afdelinger af større virksomheder, som vil kunne bruge portalen til at understøtte en decentraliseret struktur og stadig holde kontakt til det centrale økonomisystem, udtaler direktør Mogens Elsberg fra Microsoft Navision.

Service Pack 1 giver desuden bedre understøttelse af integration mellem Navision og Microsoft Office og Microsoft SQL Server.

Udviklingen af Navision foregår fortsat hovedsageligt i Danmark, hvor Microsoft Business Solutions i Vedbæk er selskabets største udviklingsafdeling uden for USA.

Softwaregiganten overtog den danske ERP-virksomhed Navision-Damgaard i 2002 som led i en stribe opkøb, som skulle bringe Microsoft ind på markedet for forretningssystemer.

Den næste nye version af Navision forventes klar i 2006 under navnet Microsoft Dynamics NAV.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere