Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Lad mig stille dig et spørgsmål:
Hvis du har en assistent, der skal hjælpe dig med en konkret opgave, vil du så beskrive opgaven virkelig abstrakt eller forklare mere detaljeret, hvad den går ud på?
Mit gæt skal være sidstnævnte.
Hvis du har en copywriter, der skal skrive en værdifuld tekst til jeres hjemmeside, vil du så fortælle vedkommende en lille smule om jer selv og tilbageholde det meste, eller vil du forklare præcis, hvad du har af ønsker til resultatet?
Mit gæt skal være sidstnævnte.
Hvis du kommunikerer med mennesker i det hele taget, og du eksempelvis skal få dem til at forstå et problem, du søger en løsning på, bruger du så en god problem-formulering, eller blot et par stikord?
Ja, du kender nok mit gæt efterhånden.
Ovenstående er god kommunikation og dialog iblandt mennesker.
Præcis den samme kommunikationsform bruger du, hvis du gerne vil have gode resultater fra eksempelvis #ChatGPT.
Brug din tid og penge klogere end på kurser i at prompte
Ligesom søgning engang var en kompliceret affære på nettet, fordi søgemaskinen AltaVista, som engang var verdens førende, mildest talt ikke var ret brugervenlig, så har AI også været det.
Det ændrer sig imidlertid med hastige skridt, og 2025 bliver året, hvor behovet for tekniske kurser i prompter vil være spild af din tid og penge.
Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er behov for at gøre både ledere og medarbejdere meget klogere på, hvordan I får udbytte af AI i hverdagen.
Det er bare allerede et levn fra fortiden at sende dem på promptkurser i eksempelvis ChatGPT, CoPilot og lignende.
De største og bedst AI-værktøjer løser den tekniske del for brugeren.
De gør de komplekse ting simple, ligesom Google gjorde det indenfor search eller Canva indenfor design.
Nogle prompt-nørder og selvudnævnte AI-eksperter vil helt sikkert være uenige i dette budskab, men kan det blandt andet skyldes, at der ligger en forretningsmodel gemt i uenigheden?
Lidt ligesom når en teknologi, let’s say AI, bliver hypet af producenterne bag, så alle tror, at AI er svaret på alt?
Dette er nøglen for jer som organisation
AI er en super-smart teknologi, hvis man forstår, hvor den giver mening, og hvor den ikke gør.
Derfor handler det om at gøre dig selv og dine kolleger skarpe, når det kommer til:
- Et fælles sprog for AI. Hvad er det rent faktisk, at vi taler om, og hvad er det ikke?
- En forståelse af konkrete use-cases. Hvad er AI god til, og hvor er det spild af din værdifulde tid og penge?
- Et spørgsmål om kultur. Hvordan bruger I det i hverdagen, så det kan hjælpe med at spare tid, penge, ressourcer og besvær? Og hvornår kan det også anvendes til eksempelvis værdifuld sparring, ny produktinnovation og så videre?
Disse spørgsmål skal I sammen kunne besvare, for så flytter I AI fra hype til hverdag.
Hvad der derimod ikke giver mening er at uddanne såkaldte prompt engineers: At sende folk på avancerede prompt-kurser eller i det hele taget tro, at teknologien er så kompliceret, at det er noget fundamentalt andet end god, menneskelig kommunikation.
Kunstig intelligens er bygget ud fra den måde, vi mennesker fungerer på.
Den kan genkende og genskabe mønstre, om end på en anden måde end individets hjerne, og den har sine begrænsninger, bias og så videre.
Derudover er den populært sagt mønstergenkendelse på steroider, så dens kapacitet og tålmodighed er enorm, og vores opgave er så at forstå, hvornår vi skal gøre brug af den, og hvornår vi ikke skal.
Når du først kan navigere i AI-junglen på den måde, så er du langt forbi hypen og i gang med at skabe værdi i hverdagen.
Brug din tid og penge klogere end på kurser i at prompte
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.