Med en ny finansieringsrunde på trapperne står OpenAI’s samlede værdi tl at eksplodere.
Selskabet, der regnes for et af de førende inden for kunstig intelligens, står til at få tilført 6,5 milliarder dollar - omkring 45 milliarder kroner - i ny kapital, skriver Bloomberg.
I den sammenhæng har selskabet fået ny værdiansættelse, som stikker helt af.
OpenAI værdiansættes nemlig nu til enorme 150 milliarder dollar - lige godt og vel en billion kroner.
Det er 74 procent højere end de 86 milliarder kroner, som selskabet blev værdiansat til tidligere på året.
OpenAI blev grundlagt i 2015 og var selskabet, der kickstartede den eksplosive udvikling af AI, som tog sin begyndelse med lanceringen af ChatGPT 30. november 2022.
Selskabet har siden gennemgået en radikal udvikling, og i dag er kun en håndfuld af de oprindelige medarbejdere tilbage ombord.
Selskabets CFO, Sarah Friar, har meddelt til medarbejderne, at den nye kapital skal investeres i at udbygge ‘computer power’ og lignende til understøttelse af den rå drift af de AI’er, som selskabet driver.