Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Yes! Det er fredag, det regner kun ind imellem, og der er intet, der tyder på, at øl- og vin-producenterne sætter produktions-tempoet ned.
En ven fortalte forleden, at der i et vindistrikt i Frankrig var flere hundrede millioner liter vin i overskud, så prisen formentlig ville gå sydpå i de næste par år.
Det minder jo om de glade tider, hvor EU opbyggede smørbjerge og anlagde vinsøer i vildskab for at støtte et landbrug, der på den måde blev opfordret til at producere endnu mere, som ikke kunne afsættes.
CAP (Common Agricultural Policy) var noget, som Karen Andersen fortalte os om i klassen på Bordings Friskole i 1975, og det bruger åbenbart stadigvæk en tredjedel af EU’s budget eller mere.
I vindistriktet i Frankrig er man ved at betale bønderne for at braklægge og gøre alle de sædvanlige ting - men altså: Det betyder formentlig, at vi får bedre vin, der er billigere, i de næste par år. Det er da skønt.
Øl er godt, øl er sundt…
… derfor drikker vi det døgnet rundt, som vi sang i min ungdom…
Når I læser dette, er Sonja og jeg på vej til det hæderkronede Refsvindinge Bryggeri ved Ørbæk på Fyn.
De har en fantastisk ordning: For 500 kroner per person kan man overnatte i en hytte, og ved ankomsten får man en grundig rundvisning på bryggeriet og en ordentlig røvfuld øl at smage.
Der bliver ikke sparet på noget- Man kan også bestille aftensmad til 175 kroner og alt muligt andet, og der er morgenmad inkluderet, inden man drager videre.
På den måde bliver Fyn jo et ganske udmærket sted at køre hen.
Det gik heller ikke stille for sig i Fredericia i sidste weekend.
Som I måske husker fra sidste klumme, skulle vi over og besøge Tante Grethe og deltage i et virtuelt møde om en rejse til USA, arrangeret af rejsebureauet OurWorld fra Hobro.
Det viste sig, at ølentusiasterne i Fredericia havde arrangeret "Øllets Dag", hvor man på en stor del af gågaden, Gothersgade, kunne smage en MASSE gode øl for næsten ingen penge.
Det var en perfekt optakt til det virtuelle eftermiddagsmøde, som i øvrigt også var helt genialt.
Jeg kan kun anbefale det rejsebureau (Ourworld). Efter mødet vendte vi tilbage til "Øllets Dag" og gågaden.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg tager til Øllets Dag. Det er den første lørdag i september hvert år, de holder arrangementet. Jeg har skrevet det ind i kalenderen for 2025.
Nå, vi skal lige have lidt AI-hejs, lidt Findsen-hejs, lidt EU/Margrethe-hejs og SÅ skal vi tilbage til mit favoritemne, nemlig PostNord.
Og der er skam også blevet plads i denne uge til et PS om vores rigdom.
I næste uge vil jeg til gengæld skrive en del om civilforsvaret, der nu om dage kaldes Beredskabet.
AI, Ai, ai…
Mens vi venter på version 5 af ChatGPT, som burde komme i løbet af nogle uger, og som vil have primær fokus på andre ting end det skriftlige, dvs. video, lyd, osv., og derfor introducerer den nye forkortelse LMM (Large Multi-modal Models), der vil afløse LLM som modeord, kan vi da lige tage et par små-betragtninger om brugen af ChatGPT.
Mandag havde jeg fornøjelsen af at undervise en kollegas børn på henholdsvis 14 og 21 år i nogle teknikker i ChatGPT, som jeg har fået erfaring med og som giver gode resultater.
Den 14-årige fortalte, at i hendes klasse havde nogle indvandrerdrenge afleveret en dansk stil uden stavefejl, hvilket straks blev straffet af læreren med en lavere karakter, end hun ellers ville have givet dem.
Hun påpegede, ganske logisk set med hendes teknologiforskrækkede øjne, at når de endelig afleverede en fejlfri stil, måtte de jo have snydt.
Det er jo en interessant betragtning, og jeg tænker over, hvordan det egentlig må føles for de drenge at få sådan en besked. Hvad fanden skal man egentlig gøre?
Jeg husker jo også, hvor fantastisk det var, da vi fik stavekontrol, og hvordan nogle af mine teknisk dygtige medarbejdere, der måske var knap så stærke i det skriftlige, pludselig kunne skrive fejlfrit.
Jeg overvejede faktisk ikke at straffe dem for at bruge den nye teknik.
Hvad får en lærer til at straffe nogen for at gøre det godt?
Omvendt underviste jeg forleden en klog studine, der går på CBS, og på hendes studie havde de nogle retningslinjer, der gik på, at de godt måtte bruge ChatGPT, hvis de dokumenterede anvendelsen.
I sig selv en nobel betragtning, men næppe noget, man kan styre i det lange løb.
Men ros til CBS for at kopiere Ethan Mollicks idé fra Wharton School of Economics helt tilbage i december 2022, da han fattede, hvad ChatGPT kunne.
Nok om AI for denne gang. Vi skal videre…
En aften med Findsen
Tirsdag var festlig. Liberal Alliance på Frederiksberg havde arrangeret en aften med Lars Findsen.
Jeg er ikke den store fan af Findsen, når det handler om hans omlægning af forsvaret – det har jeg skrevet om før – men den behandling, han har fået af retsvæsenet, PET osv., er jo ikke i orden.
Hele den aflytningssag og PET-chefen, der render rundt og fortæller, at Findsen er pervers, fordi han har en interesse i S&M, er under al kritik.
Findsen selv er stadig hjemsendt, hvilket betyder, at han stadig får sin høje løn.
Der var nogle små detaljer i hans fortælling, hvor han bevidst sagde noget forkert, men han gjorde det alt i alt rigtig godt.
Efter pausen skulle Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, sidde i en lænestol ved siden af Findsen og tale om livet og døden og de få ting, der er imellem.
Desværre gik lydanlægget i stykker, og de valgte at sætte sig dybt ned i stolene og tale til hinanden, hvilket ikke gik særlig godt i en sal med 400 tilhørere.
Faktisk foreslog Findsen, at de skulle stå op, så de kunne tale højere og tydeligere, men den fangede Alex ikke. Så de satte sig (langt) ned i de dybe stole - og forsvandt.
Efter et kvarters tid, hvor vi intet kunne høre, listede vi af.
Men jeg kan varmt anbefale at deltage i et af de arrangementer, hvor Findsen fortæller om hele forløbet – det er både underholdende og oplysende, og han har fået en indsigt i menneskeskæbner i sin tid i kachotten, som han måske ikke havde før.
EU, Dronning Margrethe d. 3 & store bøder
Jeg har hidtil heppet på EU og Margrethe Vestager, når de langede bøder ud til tech-giganterne.
Men det ser desværre ikke ud til at have nogen som helst positiv effekt.
Al den lovgivning har kun en hæmmende effekt på os selv og gør, at vi får nogle sær-udgaver af iOS, Chrome og andet, der gør det vanskeligere (eller mere irriterende) at bruge produkterne, mens resten af verden dybest set siger “NÅ”.
Jeg vil her dele en oversættelse af nogle betragtninger fra et nyhedsbrev, som jeg læste forleden:
“John Gruber (taler) om udviklingen af EU's forsøg på at mikrostyre Apple-produkter. Meningerne er delte om disse forslag i sig selv, men det er tydeligt, at EU troede, at de kunne bede Apple om at gøre 'x', og at det ville føre til mere konkurrence for forbrugerne. I stedet foretager Apple kun ændringer i EU, og EU udgør faktisk ikke et stort nok digitalt marked (mindre end 10% af App Store, for eksempel) til, at ændringer, der kun gælder i EU, vil ændre udviklerøkosystemet. I mellemtiden har EU’s forsøg på at være 'principbaseret' for ofte vist sig blot at være uforudsigeligt og vilkårligt, hvilket betyder, at Apple og andre teknologivirksomheder lancerer produkter senere og i mere begrænset omfang i EU. Resultatet kan være, at EU-forbrugere får ulemperne ved reguleringerne uden fordelene: de får produkterne betydeligt senere, som fungerer dårligere, uden at opnå mere konkurrence.”
Der er en meget lang historie om emnet her.
Alt i alt har vi lovgivet os halvt ihjel og skudt os selv i foden, knæet og skridtet, mens resten af verden trækker på skulderen og drøner videre.
Det er ikke en god situation at være i.
Forslag til, hvad EU kan gøre, så vi både sikrer ordentlighed fra de udenlandske tech-giganter, OG får dynamik og vækst, modtages gerne på mogensxy@gmail.com.
Personligt er jeg bange for, at det er et uløseligt dilemma. Øv.
PostNord…
Jeg har lovet jer, at jeg vil vende tilbage til hele problematikken om PostNord.
Jeg havde for eksempel bestilt nogle skjorter til levering, og da de ankom for nogen tid siden, stod der ikke mine initialer på højre ærme, men derimod "HK."
Det er muligt, at de kom fra Hong Kong, og det er også muligt, at en herre, der hedder HK, havde bestilt disse skjorter, men i så fald har denne mand præcist mine mål…
Nå, jeg bemærkede det overfor leverandøren, som prompte lovede at sende nogle med MN syet på ærmet i stedet. Meget fin service.
Der gik så et par uger, hvorpå jeg fik besked fra “PostNord” om, at jeg lige skulle indbetale nogle penge.
Og så vidste jeg, at lige om lidt ville jeg få at vide, at pakken var på vej.
Ganske rigtigt, en dag eller to senere fik jeg besked om, at nu var pakken på vej.
Det er da en FANTASTISK service fra banditterne! De kan give dig besked om pakker, som PostNord skal levere, FØR PostNord ved det! Nå, videre…
Læserne med indsigt
Jeg har - som jeg nævnte i sidste uge - modtaget nogle meget interessante og informative mails fra læserne.
En af dem havde analyseret grundigt, hvornår han får besked om, at han lige skal betale et eller andet til en fiktiv modtager.
Andre har også reflekteret over, hvordan det kan være, at banditter og svindlere ved, at der er en pakke på vej til et bestemt menneske i Danmark.
Det kan skyldes, at nogle såkaldte datamæglere (data brokers) rent faktisk sælger vores oplysninger, som de har købt af for eksempel PostNord, til de forkerte mennesker og foretagender.
Det tror jeg efterhånden er den mest sandsynlige forklaring.
Jeg ville ønske, at der en dag kom en eller anden form for kædeansvar i den forbindelse, således at PostNord blev ansvarlig for, hvis deres oplysninger blev solgt videre til banditter, svindlere og andre utroværdige individer. Men lad os se.
Bare for sjov: PostNord vs. USPS - hævnen er sød
Men tilbage til læseren, der har analyseret lidt dybere på PostNord-halløjet:
Min gamle kammesjuk H skrev:
"Hej Mogens
Pudsigt sammenfald. Du skrev om Postnord SMS svindel i går, og her til morgen modtager jeg så denne SMS fra +45 91553680
Din pakke er ankommet, men den skal toldbehandles. Venligst udfyld formularen nedenfor for at fortsætte : nordpost-trackid01985 . gets-it . net
Den sproglige formulering lader ikke til at være AI-oversat, da den er i et kluntet sprog.
Så der er nogen der ved, at jeg har bestilt en pakke med postnord, og de ved den kommer fra et andet land, og de har mit mobiltelefonummer. Den kriminelle må arbejde hos et af disse firmaer:
Det begynder at minde om Se og Hør-sagen, hvor en medarbejder, der er ansat midt i "kæden", misbruger information til kriminelt formål. Her frikender jeg så indirekte direktøren for Postnord, men jeg kan jo tage fejl.https://da.wikipedia.org/wiki/Se_og_H%C3%B8r-sagen
Historik:
- 2024-07-21 Køb af brugt CD hos dk. Købt af et dansk firma med Dankort, så der skal ikke betales toldgebyr da det i så fald er cdon.dk der skal afholde udgiften
- 2024-07-21 22:25:07 Din bestilling er blevet plukket, ak-prints, Shop
- 2024-07-21 13:43:48 Web order DK COM har modtaget din bestilling
- 2024-07-21 22:25:07 ak-prints, Shop Din bestilling er blevet plukket, ak-prints, Shop
- 2024-07-22 01:31:27 DHL eCommerce Pakken kan ikke spores lige nu, søgning foregår
- 2024-07-25 17:10:00 PostNord Transport booket med PostNord
- 2024-07-26 13:46:00 PostNord Transport booket med PostNord
- 2024-07-30 13:28:00 Internationalt Postcenter Toldklarering er i gang
- 2024-07-30 16:30:00 Internationalt Postcenter På vej og nu i Internationalt Postcenter
- 2024-07-30 22:35:00 PostNord Danmark På vej og nu i PostNord Danmark
- 2024-08-01 22:35:00 DHL eCommerce Forsendelsen er forsinket, men er på vej
- 2024-08-02 22:35:00 DHL eCommerce Forsendelsen er forsinket, men er på vej
- 2024-08-03 09:36:00 Modtager SMS fra +45 91553680"
Men: Lad os skifte emne og slutte af med et andet læserbrev:
Stakkels Jim
Læser M skrev til mig:
“Hej Mogens! Godt afsnit med Jim. Det fungerer godt at du har en gæst ind i podcasten til en faglig snak, så det kunne være fedt med mere af den slags...
Nåh, men omkring emnet I snakkede om:
Det kan jo nemlig være lidt et mareridt at holde alle sine dependencies up to date, hvis man - hvad de fleste steder jo har - har en bunke gamle applikationer.
Ofte hiver glade udviklere jo pakker gerne fra communitiet ind fra højre og venstre. Og pludselig har man en dependency, som ikke bliver maintained længere (eller hvor man er kørt fast på en gammel version, fordi der er for mange breaking changes), som yderligere har subdependencies, hvor der er fundet sikkerhedshuller.
Jeg mener man skal være rimelig hård, når man fristes til at hive en pakke ind, og evaluere den (ud fra blandt andet antallet af subdependencies, men også hvem der står bag pakken, hvor mange bruger pakken, hvordan er opdateringshistorikken osv) og selvfølgelig også opveje om det overhovedet er nødvendigt med den pakke, eller om den reelt sparer mere end en dags arbejde for selv at skrive koden.
En af mine kolleger citerede mig for engang, da han I sine unge dage foreslog at indføre teknologi X, hvor mit modspørgsmål var "Det lyder rigtig fint, men hvordan slipper jeg af med det igen?"
Måske har jeg været grumpy den dag.”
Og jeg svarede H:
“I mine Oracle-dage, når de kom med endnu et konverterings-tool/flytte-halløj bad jeg altid om at se, hvordan jeg kom tilbage igen med mine data intakte, og ikke én eneste gang kunne de vise mig det. Vejen frem kan være en fest. Vejen tilbage er det sjældent.”
Det var det! Skriv om alt muligt på mogensxy@gmail.com, og sørg for at drikke noget godt her i weekenden. Hvad man først har fået ned i maven kan de jo ikke tage fra os.
PS: De Rige Lande
Fun Fact: Er Danmark et rigt land? Ja! Vi er det ottende rigeste land (BNP uden justering), 12. rigeste (justeret for prisniveau) ellerfjerde rigeste (justeret for arbejdstid). Vi er (8,12,4).
Det gælder altså om at have så lav en sum af de tre tal som muligt. DK scorer 24 og USA 25 (6, 9, 10).
Luxemborg er 4 (1,1,2), Norge 8 (2,5,1), Qatar 9 (3,3,3), Belgien 35 (15,16,4), og Schweiz 14 (2,6,6).
Kina er 241 (69,75,97).
Helt nede i bunden: Burundis BNP er 200 dollars per person per år, uanset hvordan man kompenserer for priser mv. Men som der står: I fattige lande udgør den uofficielle økonomi ofte en stor og vigtig del af økonomien 🙂.
Bare for sjov: Undtagelsen er verdens ottende største økonomi, Italien, der formentlig ville være større end USA og Kina tilsammen, hvis hele mafia-økonomien kom frem i lyset (just kidding).
Noget af mafiaøkonomien kommer dog næsten frem i lyset: Alle de ordrer de har vundet på metroer, superhospitaler mv. laves af nye, spændende virksomheder (“konsortier”), der er fronter for hvidvask af mafiapenge.
Derfor kan de ALTID underbyde alle andre, og det er jo noget vi kan lide her i Danmark.
Glem aldrig min gamle ven NaboPeters bemærkning til mig for et par årtier siden:
“Resten af verden kalder os nordens arabere, fordi vi altid skal krejle og prøve at få det billigere”.
Det er præcist, hvad Finansministeriet og de stramme jakkesæt i de spidse sko ønsker, at alle gør i det offentlige.
Det har givet os en fantastisk økonomi og en masse mafia-projekter, samt en del forsinkelser og -dyrelser, men skidt.
Derfor er der heller aldrig vrøvl med arbejderne på de italienske projekter (metro, superhospitaler). Andet end at de er forsinkede, selvfølgelig. De skal ikke have noget klinket med Cosa Nostra, n'draghetaen og hvad de ellers hedder.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.