Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk streamingtjeneste solgt for 1 krone

Gyldendal har solgt lydbogs-tjenesten Chapter til Saxo. Prisen for aktierne var 1 krone.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Streaming-markedet er stærkt konkurrencepræget og ikke alle aktører formår at få samme tag i brugerne. Chapter var Gyldendals satsning på markedet for ebogs-streaming, men har været en stor underskudsforretning. Forlaget har derfor valgt at give slip på projektet og sælge det videre.

"Chapter er på få år blevet en betydelig aktør på det danske streamingmarked, men det står samtidig klart, at den hårde konkurrence på markedet kræver for store investeringer til at fortsætte. Økonomien i Chapter hænger ikke sammen for Gyldendal, og der er brug for konsolidering i markedet", skriver Gyldendal i en bekendtgørelse.

Saxo har overtaget Chapter fra d. 30. september 2022. Prisen for aktierne i Chapter var 1 krone.

Konstitueret administrerende direktør for Gyldendal, Hanne Salomonsen, udtaler:

”Salget til Saxo er glædeligt for Chapters kunder og sikrer dem en langsigtet, stabil og konkurrencedygtig service.”

Styrker tjenesten

Saxo har siden 2017 haft en streamingtjeneste i Danmark og er i dag en ”omnichannel”-boghandel med trykte bøger, e-bøger og lydbøger. Saxo er ejet af JP/Politikens Hus.

Hanne Salomonsen uddyber:

”I en vanskelig situation glæder det os at have fundet en løsning, som styrker en publicistisk ejet streamingtjeneste på det danske marked, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Saxo. Salget frigør ressourcer til at styrke og udvikle vores forlagsvirksomhed yderligere til gavn for vores forfattere og kunder.”

Frasalget er en del af Gyldendals skærpede strategiske fokus på kerneforretningen. Det medfører en væsentlig positiv økonomisk effekt for Gyldendal-gruppen fremadrettet, men ændrer ikke på de finansielle forventninger til 2022.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere