Ideen til Octoshape-softwaren så dagens lys i 2003 i Skotland, fordi Stephen Alstrup måtte se en fodboldlandskamp mellem Danmark og Norge. På dette tidspunkt var Stephen Alstrup ansat som lektor ved IT Universitet i København
? Det var ikke til at opstøve et sted, hvor jeg kunne se kampen. Den blev ikke vist på pubberne, men jeg fandt ud af, at landskampen blev streamet på internettet. Det lykkedes både med fodbold og koldt øl, siger Stephen Alstrup.
Danmark vandt kampen 1-0, men kvaliteten af streamingen var så ringe, at bolden mest af alt lignede en lang hvid stribe. Det fik Stephen Alstrup til at tænke, at det måtte kunne gøres bedre. Og dermed var kursen sat mod Octoshape.
Fodboldlandskampen åbnede hans øjne for, at der ligger en masse andre muligheder i de teorier, han har forsket i.
? Vi har egentlig udviklet en teknologi, der kan distribuere data over internettet. Og i første omgang har vi valgt at udvikle et produkt, der kan bruges til live streaming, siger Stephen Alstrup.
Stephen Alstrup
|
Mindre båndbredde
Det andet problem er, at det er meget dyrt, hvis signalet skal sendes til mange, fordi alle slutbrugere skal modtage hele streamingen, hvilket i praksis betyder, at udbyderen skal have lige så mange ADSL-forbindelser, som der er brugere.
? Octoshape-softwaren reducerer behovet for båndbredde med 97 procent, fordi den gør det muligt, at slutbrugernes computere kommunikerer sammen i et grid. Det er lidt det samme der foregår, når folk bruger et P2P program som for eksempel Kazaar, siger Stephen Alstrup.
Softwaren, der skal ligge på alle slutbrugernes computere, fungerer i princippet ved, at udbyderen af streaming signalet sender en samlet mængde datapakker til nogle få slutbrugere, som derefter udveksler den nødvendige data indbyrdes.
Hvis en live streaming skal ske via klassisk it-arkitektur, som eksempelvis en træstruktur, mister et antal brugere deres signal, hvis en højere oppe i systemet afbryder forbindelsen.
Desuden egner en træstruktur sig ikke ifølge Stephen Alstrup til at live-streame, hvis der er mere en 1.000 slutbrugere, hvilket er så absolut i underkanten, hvis der nu var tale om en stor sportsbegivenhed, der måske blev transmitteret midt i arbejdstiden.
Omkostningsfyldt
Stephen Alstrup er ikke blank for at indrømme, at det er forbundet med omkostninger at starte en virksomhed, men han mener, at for mange kun tænker på, at det kommer til at koste dem penge.
? De helt klart største omkostninger er i forhold til tid og familien. Man skal ikke regne med, at det kan gøres på mindre end 80 timer om ugen i begyndelsn. Jeg tog beslutningen om at springe ud i det sammen med min kone. Det er spændende, om hun bliver ved med at synes, det er sjovt, siger Stephen Alstrup.
Han har en baggrund i teoretisk datalogi. Og interessen for det noget langhårede forskningsfelt begyndte på Københavns Universitet med matematik, fysik og datalogi.
? Det lyder selvfølgelig lidt som en stor mundfuld, men det synes jeg ikke, at det var den gang. Men jeg ville alligevel gerne brede mig lidt mere, så matematik og fysik blev skiftet ud med filosofi, siger Stephen Alstrup.
Forskningsfeltet for Stephen Alstrups Ph.d., som også blevet skrevet på Københavns Universitet, var Inverse Achermann. En matematisk formel der, ifølge ham selv, er så teoretisk, at den ikke har nogen praktisk relevans.
Stephen Alstrup mener, at når noget er så udtalt teoretisk, så har forskeren en mulighed for at sikre sig, at forskningen foregår for forskningens skyld. Han synes ikke, at forskere nødvendigvis behøver at komme ud af noget elfenbenstårn.
? Det lyder måske lidt nørdet, men jeg har det med tal og ligninger, som mange har det med kunst. Det er lidt som ekstase, når en indviklet ligning går op, siger han.
It-opfinderens nydelige nystrøgne stribede skjorte, og et direktør-visitkort siger et, mens den lettere ophidsede tale og pen, der forklarer indviklet matematik, afslører noget andet.
Forskning eller erhverv
? Jeg har lidt svært ved at få øje på det rimelige i, at forskere skal være statsfinansierede, hvis det de forsker i sagtens kunne rejse finansielle midler i erhvervslivet, siger Stephen Alstrup.
Samtidig med at Stephen Alstrups indrømmer, at han har en relativt konservativ holdning til, hvad det vil sige at forske, så kan han alligevel også godt lide at se, at noget fungerer i praksis.
Det er ikke er usædvanligt, at opfindere gerne vil beskytte deres opfindelser, og det kan de vel ikke fortænkes i. Stephen Alstrup er også klar fortaler for patenter, men han synes at diskussionen om lige præcis softwarepatenter er forfejlet.
Patenttilhænger
? Jeg får det skidt af at høre diskussionen om, hvor vidt man skal kunne tage patent på software. Den grundlæggende ide bag det at tegne et patent er, at man skal kunne beskytte noget, som man har brugt en masse tid og energi på. Der ville ikke blive brugt den samme slags ressourcer, hvis man ikke kunne sikre sin ide, og muligheden for at tjene penge, med et patent, siger Stephen Alstrup.
Han pointerer, at det samme foregår i alle andre brancher. Han er dog heller ikke bleg for at indrømme, at it-branchen selv er skyld i en del af problemerne.
Der er ingen grænser for, hvad branchen har forsøgt at tegne patent på specielt under it-boomet. Stephen Alstrup nævner eksempler som folk, der har forsøgt at tage patent på e-handel eller udseendet af knapper.
Stephen Alstrups bedste bud på en løsning af problemet er en slags lakmusprøve af potentielle patenter. Der bør kun kunne tegnes patenter på gode ideer.
? Det er nok ikke lade sig gørligt, men måske skulle man prøve at placere to eksperter på området i en kælder, og hvis de ikke kan komme op med den samme ide på et halvt år, så kan opfinderen få lov til at søge om et patent, siger Stephen Alstrup.
Octoshape har i løbet af 2004 indgivet to patentansøgninger og har for nylig fået en positiv respons på den ene.
Det er ikke planen, at forretningsområdet kommer til at omfatte Danmark, men Octoshape har antennerne ude andre steder i Europa. Stephen Alstrup håber på, at det næste skridt bliver USA og Asien.
? Hvis Octoshape bliver en succes, og firmaet kommer til at tjene masser af penge, så forærer jeg min andel af pengene til SOS-børneby. Jeg har valgt at lave et firma for at vise at teoretisk datalogi er et fantastisk godt grundlag at skabe en forretning på, afrunder han smilende.
Relevant link