Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Forestil dig, at du sidder i bestyrelseslokalet hos en virksomhed som sælger ikke-alkoholiske drikkevare. Du har fået til opgave at udvikle et nyt produkt, der skal udfordre markedslederen Coca-Cola.
"Lad os udvikle en drik, der smager bedre end Coca-Cola, har færre kalorier, koster mindre og tilmed kommer i en større flaske, så kunderne virkelig får noget for deres penge."
Det ville være sådan, de fleste af os tænker. Den er den logiske vej at gå, det er det vi er trænet til.
"Lad os prøve at udvikle og markedsføre en ultra-dyr drik, der kommer i en lille dåse, noget der skriger ’kunstigt’, og smager decideret ulækkert,” er dog noget, de færreste ville sige.
Ikke desto mindre var det det, som Red Bull gjorde.
Før Red Bull lancerede deres produkter uden for Thailand, kørte de en klassisk panelundersøgelse. De kontaktede et bureau, med ekspertise i læskedrik, der skulle stå for at indsamle data på tværs af markederne for at finde ud af, hvad forbrugerne ville sige.
Bureauet oplyste, at man aldrig før havde oplevet en værre reaktion på en ny læskedrik.
Historien stammer fra Roy Sutherlands "Alchemy", som er en bog, jeg går til, når jeg forsøger at forstå en ulogisk verden - eksempelvis valget af Donald Trump som præsident i USA.
Men det er også en påmindelse om, at rationelle analyser og forudsigelser, de rammer vi sætter for tænkning, standardisering og status-quo logik, der findes i mange virksomheder, manifesteret i en overflod af governance, procedurer, regler, best practice og excel-ark, der efterlader os som hypnotiserede høns og bremser os.
”You don’t need a taskforce to buy flowers”
Vi lever måske i den industrielle leders og teknokratiske drøm - virksomheden som en maskine, medarbejdere som kompatible enheder, der hvor regnearks-pille-fingrene taster, stopurene konstant tikker og PowerPoint-jockeys styrer.
I en verden hvor vi har taget alle de nemme KPI'er. Dem der var nemme at måle. Vækst og profit.
Men ikke nødvendigvis de KPI’er, der flyttede os. Æraen er forbi, men teknokratens normer, strukturer og systemer lever i bedste velgående.
Når du kræver logik, data-drevet og rationalitet, betaler du en skjult pris, du ødelægger magien. Magien findes netop i det ulogiske og irrationelle.
Måske vi skal vende tingene på hovedet. Arbejde baglæns fra mulighederne og fremtiden.
Besvare de ukendte spørgsmål, i stedet for dem vi allerede kender svaret på.
Finde hemmeligheder i en fremtid, hvor vi kombinerer maskinernes matematiske intelligens med vores egen fantasifulde intellekt.
At dømme ud fra udmeldinger fra de store brancheorganisationer om valget af Trump og den indflydelse, det kan få på dansk økonomi, kan det være på tide, at vi laver noget der smager af pis (og nej, ikke mere energidrik).
Noget der udfordrer den organisatoriske tyngdekraft der trækker mod business-as-usual.
Moser ny teknologi ind i samme gamle form
Vi er ved at mose kunstig intelligens ind i den gamle ramme. Vi blev lovet guld og grønne skove. AI kunne trylle beskidt vand om til lækker vin. Og det kan det - Bare ikke under de eksisterende forudsætninger og det nulevende paradigme.
Management-guruen Peter Drucker sagde engang "There is nothing so useless as doing efficiently that which should not be done at all.“
Første bølge af AI-implementeringer har været decideret skør. Lige nu tager vi alle de opgaver, som vi i første omgang aldrig burde have udført og lægger AI på toppen.
Et udtryk for, at vi mangler viden, forståelse og formentlig er begrænset af det eksisterende, legacy, både organisatoriske strukturer samt kognitive begrænsninger.
Vi kalder det Copilot og AI-assistenter, men Nobelprisvinderen Robert Solow kaldte den allerede i 1987, da han sagde, at man ser computere alle steder ud over i produktivitetsstatistikker.
Vi gentager fortidens fejltagelser. Formentlig fordi vi ikke ved bedre. Måske fordi vi blot hurtigt vil vise at vi godt kan, fordi nogen i C-suiten forventer resultater. De samme resultater som i går, bare lidt hurtigere.
Fabrikken optimeret, men ikke omkonfigureret.
Organisationens ROI-rovdyr, CFO’en, står klar med sin mikroovn, og kan ikke forstå at resultaterne ikke kommer i morgen, næste kvartal eller i går. Vi glemte blot at investere i parathed og smidighed. Investere i det, der forbliver en konstant.
Vi sidder bare og snakker
Vi snakker om ”AI fatigue”. Vi er trætte af det der AI og af de udeblevne resultater.
Imens vi er trætte, så indførte Kina AI på skoleskemaet for de mindste i 2017. Saudi Arabien investerede 100 milliarder dollar. Singapore går all-in fra 2025, hvor alle borgere over 40 år bliver tilbudt genskoling - ”40 is the new 60”.
Jeg forstår hvorfor vi er trætte. Men AI går ikke væk. Ikke denne gang.
Og det skal det heller ikke. Bevares de dumme use cases, må gerne forsvinde, men vi har brug for teknologi som en løftestang i kombination med vores kreative hjerner.
Smut en tur på LinkedIn, X eller din foretrukne informationspusher og du kan læse behovet for forandring.
Der skriges efter en ny bølge af innovation, der får Danmark og Europa tilbage i kampen. Vi er kommet bagud, faldet i en dyb tornerosesøvn for at citere Dansk Industri - måske de i øvrigt også selv skulle til at vågne.
Vi har brug for idéer der udfordrer organisationernes bekvemmelighed, forsigtighedsprincipper og forestillingsevne.
- Innovation er ikke valgfrit
- Innovation er ikke et team
- Innovation er ikke en C-level hobby
- Innovation er en kompetence alle skal praktisere.
De gamle regler for succes har ændret sig – men hvor er det svært
Jeg har selv prøvet at presse disruptionen ind i en gammel model.
Skubbe grænserne i et etableret økosystem. Medarbejderne både vil og kan.
Men den gamle operating model skal gentænkes. Der skal gøres plads til at arbejde med digitale forestillingsevne, læring, mislykkedes eksperimenter og en ledelse, der ikke står og ånder dig nakken, men har tillid til, at du kan præstere.
Og lederen der spørger sig selv om, hvordan h*n sin måde at tænke og handle på.
Vi implementerede blandt andet micro-læring som tilbud til medarbejderne. Så kunne de sidde og - undskyld mig det franske – skide, mens de blev præsenteret for en tre minutters video om prompt engineering, eller hvad der lige var på tech-radaren.
Tilpas jeres services til konteksten og målgruppen.
Et lille step mod at forbinde medarbejderne, skabe flere muligheder og flere diskussioner og få flere idéer til at skabe en organisation, som vi ville være kede af at undvære.
Skabe den bedste arbejdsplads, medarbejderne nogensinde har set. Skabe den bedste kundeoplevelse som kunderne nogensinde vil opleve.
For det kan vi, hvis vi tænker ulogisk. Tænker på en ny måde. Omfavner de nye teknologier, men i en ny kontekst.
Ja, måske noget der smager af pis.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.