Go’ fredag, venner
Det er fredag 25. april, og ugens sidste morgenbriefing er netop landet i din indbakke.
For sidste gang i denne uge er det Jacob Wittorff, der sidder klar bag tasterne for at samle dagens nyhedsoverblik til dig.
Jeg kan garantere, at jeg er et menneske af kød og blod, og ikke en robot. Men dagens første historie handler netop om, hvordan vi skelner mellem mennesker og maskiner, hvis den kunstige intelligens i de kommende år gør robotterne stadig mere menneskelignende
Forsker: Der er 15 procent sandsynlighed for, at din AI-bot allerede har bevidsthed
Kyle Fish har et af de job, man næsten ikke tror findes. Han er ansat som velfærdsforsker hos AI-virksomheden Anthropic, der står bag chatbotten Claude.
Det betyder, at han skal sikre, at selskabets AI-modeller bliver behandlet ordentligt og efter visse humane standarder.
I et interview med New York Times forklarer han, at hans arbejde fokuserer på to spørgsmål:
For det første, om Anthropics AI-systemer – som Claude – vil kunne udvikle bevidsthed i den nærmeste fremtid?
Og for det andet: Hvis det sker, hvordan bør Anthropic så forholde sig til det?
Kyle Fish vurderer selv, at der er 15 procents sandsynlighed for, at AI-systemer allerede i dag har en form for bevidsthed. Og han forventer, at de i løbet af de kommende år vil udvikle mere menneskelignende træk, som gør, at spørgsmålet om deres bevidsthed skal tages endnu mere alvorligt.
“Det forekommer mig, at hvis man befinder sig i en situation, hvor man skaber en ny slags væsen, der er i stand til at kommunikere, relatere, ræsonnere, løse problemer og planlægge på måder, som vi tidligere kun har forbundet med bevidste væsener, så virker det meget fornuftigt i det mindste at stille spørgsmål ved, om dette system måske har sine egne former for oplevelser,” siger han til den amerikanske avis.
It-chefer overvurderer deres cybersikkerhed
Er du it-chef? Så er det sandsynligt, at cybersikkerheden i din organisation ikke er helt så god, som du selv tror.
En ny rapport, som it-sikkerhedsfirmaet Veeam har udarbejdet i samarbejde med McKinsey & Company, viser, at it-ledelsen ofte har et for optimistisk syn på deres cybersikkerhed og deres evne til at håndtere et datanedbrud.
Rapporten bygger på data fra 500 ledere inden for it-sikkerhed og drift og viser, at 30 procent af de adspurgte it-chefer vurderer deres organisation til at være bedre end gennemsnittet, når det gælder dataresiliens. Men i virkeligheden lever kun 10 procent op til det niveau, ifølge undersøgelsen.
Max Schrems går i kødet på spilgigant
Privacy-organisationen None of Your Business (Noyb), ledet af aktivisten Max Schrems, retter nu skytset mod den franske spilgigant Ubisoft, som de mener overtræder GDPR-reglerne.
Ifølge organisationen tvinger Ubisoft sine kunder til at oprette forbindelse til internettet, hver gang de starter et spil – selv når spillet ikke har nogen online-funktioner. Årsagen, mener Noyb, er at Ubisoft ulovligt indsamler data om brugernes spilvaner.
Derfor har Noyb indgivet en klage til DSB – og nej, ikke de danske statsbaner, men det østrigske datatilsyn (Datenschutzbehörde), hvor Noyb har hjemme.
Volkswagen og Uber vil lancere robottaxi-tjeneste i fællesskab
Torsdag annoncerede Uber og Volkswagen et nyt samarbejde om at udrulle en kommerciel robottaxi-tjeneste i USA.
Tjenesten forventes at gå i luften i slutningen af 2026 med Los Angeles som første by og vil bruge selvkørende ID.Buzz-elbiler fra Volkswagen.
I begyndelsen vil bilerne have en menneskelig operatør ombord, men planen er, at de fra 2027 skal være helt selvkørende – uden chauffør bag rattet.
På sigt skal tjenesten udbredes til flere amerikanske byer.
I dag for 64 år siden: Intel-stifter fik patent på det integrerede kredsløb
Den 25. april 1961 fik Robert Noyce – en af Intels medstiftere – udstedt patent på det integrerede kredsløb af det amerikanske patentkontor.
Noyce havde allerede udviklet sin version af det integrerede kredsløb i 1959, hvilket kom til at mangedoble computeres regnekraft.
I mange år konkurrerede han med Jack Kilby, som året før havde udviklet en anden version af kredsløbet, men Noyces løsning blev den mest udbredte.
I 1968 stiftede Robert Noyce Intel sammen med Andy Grove og Gordon Moore – manden bag Moores lov.