Microsoft lukker alvorlige sikkerhedshuller

Microsoft har lukket to alvorlige sikkerhedshuller, som begge kan udnyttes til at installere bagdøre på internetbrugeres Windows-pc'er. Det ene sikkerhedshul har sikkerhedsfirmaer tidligere advaret om, fordi det aktivt udnyttes på nettet.

Microsoft har tirsdag aften udsendt to vigtige opdateringer til styresystemet Windows og webbrowseren Internet Explorer.

Sikkerhedshullet i Internet Explorer kan udnyttes af ondsindede personer til at overtage kontrollen med ubeskyttet pc.

Flere sikkerhedsfirmaer har gentagne gange advaret mod netop denne sårbarhed, da der findes eksempler på, at den bliver udnyttet.

Senest opgraderede det danske sikkerhedsfirma Secunia sin vurdering af sårbarheden til "ekstremt kritisk", der er selskabets højeste trusselsvurdering.

Microsoft betegner også selv opdateringen som kritisk.

Selskabet advarer dog om, at visse webbaserede programmer kan få problemer efter installation af opdateringen, hvis de benytter Internet Explorers HTML Help-funktion.

Sårbare markører

Ud over den vigtige opdatering til Internet Explorer har Microsoft også lukket to sikkerhedshuller i Windows.

Den ene betegnes af Microsoft som kritisk, idet den gør det muligt at installere en virus eller en bagdør på en Windows-pc, blot brugeren besøger et usikkert websted.

Sårbarheden findes i Windows' håndtering af ikoner og musemarkører. Ifølge Microsoft vil sikkerhedshullet også kunne anvendes til at skabe en e-mailbaseret virus.

Systemer med Windows XP Service Pack 2 skulle ifølge Microsoft dog ikke være sårbare.

Microsoft har endvidere lukket en sårbarhed i en funktion i Windows XP, som blandt andet bruges til at katalogisere filsystemet for at optimere søgninger.

Relevant link

Microsoft Sikkerhed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere