Microsoft: Longhorn bliver alt i én æske

Næste version af Microsofts styresystem Windows Server skal være langt mere specialiseret end i dag. For at undgå forvirring har selskabet dog kun planer om en samlet version, der ved installationen kan specialiseres til afgrænsede funktioner som eksempelvis filserver eller applikationsserver.

Den næste udgave af Microsofts styresystem Windows Server, med kodenavnet Longhorn, skal kunne specialiseres i langt større grad end i dag. Administratoren skal kunne vælge en version, der er tilpasset præcis til serverens funktion uden overflødige programmer.

Det har Microsoft tidligere meldt ud, men nu præciserer selskabet, at de specialiserede versioner vil komme i én og samme æske.

- Vi ser det som en mulighed, som brugerne kan vælge. Ikke noget, vi vil pakke produktet efter, siger Bob Muglia leder af Microsofts Windows Server-division.

Mindre bagage

Microsoft vil forsøge at skære ned på den fælles bagage, der følger med Windows, uanset hvilken funktion styresystemet skal varetage.

Ved at begrænse fælles overflødig kode håber Microsoft at kunne overbevise systemadministratorerne om, at Windows vil være lettere at vedligeholde.

I dag kan en Windows-filserver være sårbar over for angreb mod Windows-komponenter, som serveren strengt taget ikke har behov for at have installeret. Derfor er det i dag nødvendigt at installere samtlige kritiske opdateringer til Windows.

Det kan blive en tidskrævende proces, hvis alle opdateringer skal afprøves, før de rulles ud på de kørende systemer.

Med muligheden for at vælge specialiserede funktioner ved installationen kan systemadministratoren koncentrere sig om kun at installere de opdateringer, der er nødvendig for den specifikke serverfunktion.

Filsystem droppet

Microsoft oplyser, at selskabet foreløbig holder tidsplanen for Longhorn Server, som er sat til at udkomme i 2007 et år efter klientversionen af Longhorn.

Både klient- og serverversionen er dog blevet beskåret i forhold til Microsofts oprindelige ambitioner.

Mest markant er fraværet af Microsofts nye filsystem WinFS, der længe stod øverst på listen, når Microsoft skulle fortælle om den kommende Windows.

Nu vil WinFS i stedet blive en tilføjelse, der senere kan støde til styresystemet, oplyser Microsoft. Selskabet forventer, at filsystemet vil være tilgængeligt i betatest, når Longhorn Server lanceres.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere