It-kæmper i alliance mod mobilpirater

Nokia, Intel, Samsung og Matsushita vil bekæmpe mobilpirater ved at bruge fælles standarder i deres kopibeskyttelses-software til mobiltelefoner og lommecomputere. Microsoft vil ikke være med.

Teknologi-giganterne Nokia, Intel, Samsung og Matsushita går nu samlet til kamp mod pirater, der ulovligt kopierer elektronisk indhold på mobiltelefoner og lommecomputere, skriver Wall Street Journal.

Den nye alliance, der får navnet Content Management License Administrator, skal stikke en kæp i hjulet på mobilpirater ved hjælp af fælles standarder på kopibeskyttelses-software til mobile apparater.

Formålet er at give kunderne adgang til digitalt indhold, uden at leverandørerne behøver at frygte, at kunderne deler ulovlige kopier med hinanden.

Eksempelvis downloader mange brugere ringetoner og spil til mobilen i dag, men indholdsleverandørerne holder igen med hele sange og videoer, da de er overbeviste om, at pirater hurtigt vil sprede ulovlige kopier til mobile apparater verden over.

Microsoft går solo

De fælles standarder for kopi-beskyttelse leveres af organisationen Open Mobile Alliance (OMA), der blev stiftet i 2002 med deltagelse af over 200 it-kæmper, heriblandt Microsoft, Motorola, Nokia og Sun.

OMA strikker standarder sammen, så producenter af hardware og software til mobiltelefoner og andre håndholdte apparater har nogle fælles retningslinjer at følge. Standarderne skal blandt andet sikre, at mobilapparaterne kan tale sammen, uanset hvilket styresystem de kører.

Men det ser ud til, at OMA nu rammes af splittelse, da softwaregiganten Microsoft ikke vil være med, men vil følge sin egen teknologi til beskyttelse mod mobilpirater.

Dermed rammes OMA af et hårdt tilbageslag, da organisationen svækkes uden deltagelse af softwaregiganten, da der er Microsoft-software i mange avancerede mobiltelefoner og lommecomputere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere