Artikel top billede

Windows 8 kan blive historiens hurtigst sælgende styresystem

Salget af Windows 7 gik forrygende, men måske kan Windows 8 slå forgængeren af pinden som det hurtigst sælgende styresystem i historien. Der er dog et stort men.

Læs også:

Windows 8 er fed - men bliver næppe populær.

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?

Windows-chef: Sådan kommer vi ud til de danske it-chefer.

Så meget kommer Windows 8 til at koste.

Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret.

Video og billeder: Storslået lancering af Windows 8.

Microsoft vil ikke sætte tal på hvor mange licenser, der skal sælges, før det netop lancerede Windows 8 er en succes, men målsætningen er helt klar.

"Vi skæver hele tiden til salget for Windows 7, der var vores bedst - og hurtigst sælgende operativsystem. Det er vores klare målsætning at slå Windows 7," siger Martin Thorning Hansen, der er divisionschef for Windows i Danmark.

Og det kan måske lade sig gøre, lidt afhængig af, hvordan man gør salget op, siger en it-analytiker.

"Hvis man alene ser på salget af Windows 8 til pc-markedet, som er den direkte sammenligning med Windows 7, så har jeg meget svært ved at se Microsofts drøm gå i opfyldelse," siger Anders Elbak, der er it-analytiker i IDC.

Og det begrunder han med to argumenter.

"Windows 7 kom efter Vista, der blev sprunget over af rigtig mange virksomheder og brugere. Windows 8 kommer efter Windows 7, der er uhyre populært, og derfor ikke står for udskiftning," forklarer han, og fortsætter:

"Desuden bliver rigtig mange Windows-licenser solgt sammen med en ny computer, og salget af computere går i øjeblikket uhyre sløvt. I Danmark er det eksempelvis næsten gået i stå. Det vil forsinke salget af Windows 8."

Microsoft har en joker

Men han fremhæver, at Microsoft sidder med et ekstra es i ærmet.

"Hvis man hiver salget på tablet-markedet med ind i statistikken, kan Microsofts målsætning måske gå i opfyldelse. Det er dog en usikker faktor, som er svær at spå om. Men får de succes, kan tablet-markedet gøre det op for det tabte på pc-siden," siger Anders Elbak.

Læs mere:
Windows 8 er fed - men bliver næppe populær

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?

Windows-chef: Sådan kommer vi ud til de danske it-chefer




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

IT-projektledere til forretningskritiske projekter

MAN Energy Solutions

Department Manager Edge Platform

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

ITSM-koordinator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere