Læs mere:
Windows 8 er fed - men bliver næppe populær
It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?
Den officielle lancering af Windows 8 sparker for alvor gang i kodegigantens salgsmaskine, selv om styresystemet har været tilgængeligt for Microsofts storkunder med software-aftaler siden august.
Og de danske it-chefer kan forvente at blive kontaktet fra to fronter.
"Vi vil først og fremmest bruge vores store partnerkanal til at nå de danske it-chefer. Det er den metode, vi altid anvender, og med stor succes," fortæller Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows hos Microsoft i Danmark.
Har I stillet partnerne en ekstra gulerod i sigte for at få sparket gang i salget?
"Nej, det har vi ikke, men vores succes er betinget af partnerne, så det er en helt fast del af vores samarbejde. Men vi har en række kampagner, eksempelvis et lancerings-event for vores kommercielle kunder."
Microsoft har desuden afsat interne ressourcer til at sælge Windows 8.
"Vi har også interne account managers, der taler med it-cheferne. Deres opgave er at oplyse om de fordele, der er ved den nye platform og de produkter, som ligger rundt om styresystemet," siger han til Computerworld.
Bedre en Windows 7
Har i opstillet et mål for hvor mange licenser, der eksempelvis skal sælges inden for et halvt år, før Windows 8 er en succes?
"Nej, der er ikke sat antal på. Men når det er sagt, så skæver vi hele tiden til salget for Windows 7, der var vores bedst - og hurtigst sælgende operativsystem. Det er vores klare målsætning at slå Windows 7," siger Martin Thorning Hansen.
Læs også:
Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret.
Så meget kommer Windows 8 til at koste.
Video og billeder: Storslået lancering af Windows 8.