Briter bremser Microsofts mobil-ambitioner

Det britiske teleselskab Vodafone udskyder lanceringen af mobiltelefoner med et styresystem fra Microsoft, fordi kvaliteten ikke er god nok. Forsinkelsen er et alvorligt tilbageslag for Microsofts ambitioner om at erobre markedet for software til mobiltelefoner.

Verdens største mobiltelefonselskab, britiske Vodafone, udskyder introduktionen nye og avancerede mobiltelefoner med styresystem fra Microsoft. Systemet er ikke godt nok, skriver Financial Times.

Vodafone mener, at Microsoft skal forbedre softwaren væsentligt, hvis selskabet skal bruge Microsoft-softwaren i nye mobiltelefoner.

Dermed har Vodafone stukket en kæp i hjulet på Microsofts planer om at dominere markedet for styresystemer til avancerede mobiltelefoner, såkaldte smartphones.

Vodafone understreger dog, at det ikke vil afvise at bruge Microsofts software på et senere tidspunkt, men ønsker forsikringer om, at softwaren bliver mere stabil fremover.

Microsoft samarbejder i forvejen med Vodafone om mobilstandarder og betalingstjenester, men har endnu ikke underskrevet en aftale om operativsystemer med selskabet, der har over 100 millioner telefonabonnenter.

Japanere foretrak Linux

Microsoft har aftaler med Orange og Motorola, som benytter mobiludgaven af Windows i deres smartphones, men derudover har det knebet med at hale kunder i land.

Tidligere på måneden mistede Microsoft eksempelvis Japans største mobilselskab, Docomo, som satser på software fra hovedkonkurrenten på mobilmarkedet, Symbian, og open source-operativsystemet Linux.

Der pågår i øjeblikket en hård kamp mellem Microsoft, Symbian og Palmsource, der med hver deres styresystem bejler til producenter af nye generationer af avancerede mobiltelefoner og lommecomputere.

I øjeblikket er det et meget ungt marked med kun et par millioner solgte apparater om året mod omkring 500 millioner traditionelle mobiltelefoner. Alle forventer dog, at de avancerede mobiltelefoner inden for en kort årrække vil opleve en eksplosiv vækst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere