Artikel top billede

Microsoft lokker med billig opgradering til Windows 8

Hvis du køber en computer med Windows 7 fra juni, kan du senere opgradere til Windows 8 for 15 dollar, melder kendt Windows-blog.

Til efteråret kommer Microsofts næste operativsystem, Windows 8, og man står derfor med et klassisk problem. Mange vil vente med at købe en ny computer, indtil Windows 8 er klar, og dermed vil pc-salget styrtdykke i de kommende måneder.

Microsoft tilbyder traditionelt, at man kan opgradere gratis til det nye operativsystem, hvis man har købt en computer med den gamle version lige inden lanceringen af efterfølgeren. Denne gang kommer Microsoft også med en lignende aktion, der løber fra starten af juni. Det melder den kendte Windows-blogger Paul Thurrott.

Men i modsætning til tidligere kommer det til at koste penge at opgradere denne gang - selvom der nærmest er tale om et symbolsk beløb.

Paul Thurrott og hans blogger-kollega Mary Jo Foley skriver at det kommer til at koste 15 dollar at opgradere til Windows 8, hvis man har købt sin computer med Windows 7 efter starten af juni måned.

Det er heller ikke muligt at vælge mellem opgraderinger til forskellige versioner af Windows 8 - Microsoft tilbyder kun en billig opgradering til Windows 8 Pro på windowsupgradeoffer.com (denne side er ikke aktiv endnu).

Aktionen starter omtrent samtidig med frigivelsen af den endelige pre-release version af operativsystemet, den såkaldte Release Preview, der ventes i den første juni-uge. Den endelige lancering af Windows 8 ventes at ske i løbet af årets anden halvdel.   

Der er også en ny funktion i Windows 8 kaldet "Add Features", hvor man kan hente pakker med bestemte opdateringer, udvidelser og nye funktioner til operativsystemet. Priserne og andre detaljer for de forskellige pakker kendes endnu ikke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere