Artikel top billede

Endelig: DR klar med HTML5-app

Danske iPhones kan snart streame live tv fra DR. Android-telefoner kommer i anden række.

DR kan snart præsentere en web-applikation, der kan streame live tv til mobiltelefoner.

Live-transmissioner til mobilen har tidligere været umuligt, fordi DR har pakket sine streams ind i Flash. Det ændres i den nye app.

"Vi har en prototype, der er færdig. Jeg er selvfølgelig bange for at love ting, men vi håber på at komme ud med en offentlig beta omkring den 1. december," siger Mikkel Pagh, der er kreativ leder i DR TU Interaktiv.

"I første omgang er det vores plan, at lancere en offentlig beta til iPhone, for det er de streams, vi har lettest ved at lave. Hurtigst muligt derefter til Android".

iPhones er den nemmeste at færdiggøre, fordi alle modellerne bruger H.264 og protokollen HLS (http live streaming). Det er ikke alle Android-telefoner, der understøtter den cocktail. Til Android bliver der i stedet brugt rtsp (Real-Time Streaming Protocol).

Forsigtig optimist

Mikkel Pagh er yderst forsigtig med at sætte dato på præcist, hvornår app'en frigives, fordi udviklingsafdelingen allerede for over et år siden stolt kunne fremvise den interne betaudgave.

Siden har den dog mest samlet støv på hylden.

Grunden til forsinkelsen er primært, at der har skullet afsættes økonomi og kræfter til at kode (transcode) DRs materiale i mindst to nye streams.

En anden årsag er de rettighedsmæssige udfordringer, der ligger i, at det streamede materiale nemmere vil kunne gemmes på modtagerens harddisk:

"På DR NU på nettet - altså i Flash-udgaven - ligger filerne som progressiv download pakket ind i Flash. Det gør, at det er relativt svært at downloade dem. Hvis man lægger det ud som HTML5, så vil filerne være meget nemmere at downloade, og det har vil ikke rettigheder til. Derfor er vi nødt til at lægge det ind i streams," forklarer Mikkel Pagh.

App'en er optimeret til mobiltelefoner og kommer til at give den fulde adgang til DR NU, som man kender det fra nettet. Det vil sige kanalerne DR1, DR2, DR K, Ramasjang og DR HD plus on demand-udsendelser. Altså tidligere udsendte DR-programmer, som stationen enten selv har produceret eller har ret til at streame.

"Vi glæder os virkelig til at vise den frem. Det er rent HTML5. Den er meget enkel og nem at finde rundt i," siger Mikkel Pagh.

Tvangslukkede alternativ tidligere i år.

I ventetiden på DRs egen webapp har andre andre lavet krumspring for at få adgang til deres licensbetalte indhold på mobil og tablets. For eksempel DRvideo.dk som DR tvang til at lukke igen, fordi DR mente, at rettighedsaftaler kræver, at indhold kun må bringes på DRs egne medier.

DRvideo.dk gav ikke adgang til live-stream men kun til DRs on demand-indhold, som allerede ligger tilgængeligt på DRs servere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere