Krypteringsmestre uddannes i Århus

Det første hold master-studenter i kryptologi har netop fået deres eksamensbevis fra Aarhus Universitet. Men selv om der er fokus på sikkerhed i virksomhederne, mærkes afmatningen i IT-industrien også på optaget af nye studerende.

Algebra og talgeometri ? tunge emner, som man skal være vel verseret i for at forstå teknologien bag moderne krypteringsssystemer.

Aarhus Universitet har hevet en række softwareingeniører fra selskaber som Ericsson Diax, Nokia og Tietoenator tilbage på skolebænken for at terpe matematik, for at de er bedre rustet til at vurdere indhold og effekt af krypteringen i virksomhedernes sikkerhedssystemer.

Master-uddannelsen tager cirka to et halvt år og foregår som en blanding af e-læring og weekend-seminarer. Det første hold med 13 studenter har netop fået deres afgangsbevis, mens 10 endnu sveder over eksamensopgaverne.

- Vores studerende skal forstå metoderne, så de kan implementere systemerne på forsvarlig vis, siger lektor Hans Anton Salomonsen.

Afgangsprojekt bliver til konkret produkt

Michael Juul er softwareingeniør hos Ericsson Diax og har fulgt kurset sammen med kollegaen Kim Hyldager. De har kendt hinanden siden deres ingeniør-studier, hvor afgangsprojektet var en krypteringsalgoritme. Så det var interessen for emnet snarere end krav fra virksomheden, der trak.

Alligevel har de to ingeniører sandsynligvis fået et konkret produkt ud af studie-anstrengelserne. Deres afgangsprojekt på masteruddannelsen var at skabe sikkerhed til et management-system for Ericsson, og det bliver måske taget i brug.

- Det er min opfattelse, at de fleste ingeniører ved lidt, men ikke den større sandhed om kryptering, siger Michael Juul, som varmt anbefaler kurset, også til folk som allerede arbejder med kryptering til daglig.

- Alle IT-virksomheder med databasesystemer kan drage nytte af den kompetence, mener han.

Frafald

Krypteringsteknologi er ingen søndagsudflugt, og nogle studerende er sprunget fra undervejs. Ud af startholdet på 35 er der 23 tilbage, og det skyldes både, at stoffet er svært, at softwareingeniører er travle mennesker ? og at IT-branchen oplever nedgang.

- Nogle er faktisk blevet arbejdsløse, mens de gik på kurset, og så må de hoppe fra. Sådan er reglerne, selv om det kan virke absurd, at de ikke må dygtiggøre sig til det næste job, siger Hans Anton Salomonsen.

IT-nedturen har betydet behersket tilmelding til de kurser, som er startet efter 2001, hvor det første hold gik i gang. Holdet, som starter til september i år, har indtil videre kun 11 deltagere, og det er i underkanten, siger Hans Anton Salomonsen.

- Man kunne argumentere, at i sådanne tider er uddannelse en god forsikring, men sådan fungerer det ikke, siger han.

Aarhus Universitet har været en force inden for krypteringsteknologi i de seneste tyve år og har blandt andet været vækstplads for krypteringsselskabet Cryptomatic, som blev startet af professor Peter Landrock.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere