Oracle-konsulenter buldrer frem

Oracle-konsulenthuset Consit blev fra starten lagt på is af Oracle, men senere bønfaldet om hjælp. Seks år senere har Consit en fuld ordrebog, overskud i et trængt ERP-marked og hyrer, hvor Oracle fyrer.

Da Oracle-konsulenthuset Consit først blev etableret af fire tidligere Oracle Danmark-folk i 1997, faldt det ikke i god jord hos den tidligere arbejdsgiver.

- De blev stangtossede, og de blacklistede os, husker administrerende direktør i Consit, Claes Jensen, der selv var en af afhopperne fra den amerikanske ERP-leverandør.

Men nyheden om det lille konsulenthus var allerede rygtedes til kunderne, og de begyndte at banke på, ifølge direktøren for at få rådgivning om produkterne ud fra en forretningssynsvinkel. Han mener, at Oracle indtil da selv havde koncentreret sig om at sælge systemer til IT-afdelingerne.

Hurtigt fik Consit et par gode referencer inden for Oracle E-Business Suite. Det tvang Oracle til at genoverveje sit standpunkt over for de tidligere medarbejdere.

Direktøren kom forbi

Faktisk var det Oracles nyslåede administrerende direktør Stig Jørgensen, dengang forhandler-direktør i Oracle, som i 1998 kom forbi Consit i Albertslund og forsonede forholdet.

- Han kunne godt se ideen, og vi blev partnere, siger Claes Jensen.

Consit A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning33,327,9
Resultat af primær drift (EBIT)13,8
Resultat før skat 0,83,7
Resultat0,72,4
Egenkapital2,22,6
Antal ansatte3024
I dag står Consit for nogle af Danmarks største Oracle-installationer, har Danmarks højeste certificeringsgrad i Oracle Business Suite ? samt et forbilledligt samarbejde med den tidligere arbejdsgiver. Blandt kunderne er Peugeot Danmark, Bonnier, Pensam og Berlingske Tidende.

Nu står Consit til at profitere på den strategi, som Stig Jørgensen netop har annonceret for Oracle Danmark: Mere fokus på partnere, hvilket har ført til konsulentfyringer hos Oracle selv.

Ydmyghed og marketing

Men kammeratskabet stikker dog ikke dybere, end at Claes Jensen selv har et bud på, hvorfor nogle kunder kommer til Consit i stedet for at gå direkte til kilden for Oracle-produkter.

- Jeg tror, at Oracle godt kunne lære lidt ydmyghed af os. Vores folk har ofte siddet på modtagersiden i virksomhederne, så vi har respekt for kundernes forretning. Vi lytter, før vi konkluderer, siger Claes Jensen.

Han er heller ikke helt tilfreds med den manglende markedsføring for Oracle E-business Suite i Danmark, selv om kunderne tilsyneladende finder Consit alligevel.

- Hvis der er noget, vi er skuffede over, så er det nok, at der bliver slået så lidt på tromme for Business Suite. SAP er meget mere aggressive, og det burde Oracle gøre bedre, mener Claes Jensen.

Egenudviklet scannerløsning

Consit har netop afleveret sit årsregnskab. Der var 653.000 kroner tilbage på bundlinjen af en omsætning på 33,3 millioner kroner i 2002. Der var en omsætningsstigning på 19 procent fra året før.

Virksomheden er vokset fra 11 medarbejdere i 2001 til nu at beskæftige 45 fastansatte og et hold på 10 eksterne spidsbelastnings-konsulenter. Det skulle gerne slå bedre igennem på bundlinjen i næste årsregnskab.

- Det tager seks måneder, før vi får dækningsbidrag på en ny medarbejder, fordi vi går så højt op i certificeringen, siger Claes Jensen.

Næste store satsning fra Consit er lanceringen af virksomhedens egenudviklede scannerløsning til Oracle E-Business Suite. En stand på den kommende Appsworld-udstilling i London resulterer forhåbentlig i etableringen af et europæisk partnernetværk til at sælge løsningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere