Miracle: Nemt at skaffe folk fra store konkurrenter

Eget bryggeri og et anderledes image har gjort det nemt for konsulenthuset Miracle A/S at rekruttere nye medarbejdere. De ansættes i en så lind strøm, at staben nu har rundet de 35.

Miracle A/S er ikke blandt de mange it-firmaer, der lider under mængden af ubesatte stillinger. I løbet af det sidste års tid er konsulenthuset med speciale i særligt vanskelige databaseproblemer vokset med to mand om måneden. Mange af dem kommer fra Miracles langt større konkurrenter:

»For tiden er det meget let at rekruttere medarbejdere fra de store it-virksomheder - også selvom de ikke derved får mere i løn, lavere arbejdstid osv. Flere af de medarbejdere, Miracle har ansat på det seneste, har endda tilkendegivet, at de var villige til at gå ned i løn vare for at komme væk fra kæmpekoncernerne. Det er dejligt for os, men det dokumenterer også, at de meget store virksomheder ikke er i stand til at fastholde og udvikle deres medarbejdere med det gode - selv ikke i så fantastiske tider som branchen oplever i øjeblikket,« siger Morgens Nørgaard, der er administrerende direktør i Miracle.

Næsten alle medarbejdere er fungerende konsulenter. De egentlige stabsfunktioner som marketing og salg fylder stort set ingenting i den alternativt tænkende konsulentvirksomhed, hvis direktør blandt andet har stået bag en kampagne mod telefon-sælgere.

Først for få måneder siden fik Miracle en salgsdirektør, nemlig tidligere Oracle-direktør Steen Knudsen, som blev rekrutteret i forbindelse med Topnordic-Ementor fusionen.

Sidste år overtog Miracle konsulenthuset Clamon Aps, der er først videre under navnet Miracle Projects. Selskabet har desuden datterselskaber på Island og i Skotland og planlægger at etablere sig i det øvrige Norden og i USA i løbet af i år.

Microbryggeriet Miracle Breweries A/S kom ud af sit første regnskabsår, der sluttede 30. juni, men et underskud på 110.000 kroner. Bryggeriet, der leverer øl til Miracles ledelse, medarbejdere og forretningsforbindelser, skal ifølge planen nå et højtskummende break-even allerede i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere