Tog-drift og politiet hårdt ramt af multimedieskatten

Arbejdspladser som DSB og politiet har problemer med at indkalde medarbejdere, som lader deres mobiltelefoner bliver på arbejdspladsen. Det giver dårlige service til borgerne.

Politiet er længere om at rykke ud, og DSB kører med nedsat service. Det er blandt de konkrete resultater, som regeringen har opnået med indførslen af multimedieskatten, der trådte i kraft ved årsskiftet.

DSB har valgt at kompensere lokoførerne – altså dem, der styrer lokomotivet – for multimedieskatten. Men togførererne – også kaldet konduktøren - og det øvrige personale – får ikke kompensation, og mange har valgt at fravælge deres arbejdsmobil for at slippe for multimedieskatten. Det giver DSB problemer med bemandningen, fordi medarbejderne nu er langt vanskeligere at kontakte privat.

”Halvdelen af alle togførere har valgt at undgå multimedieskatten. Det har ikke betydet aflyste tog endnu, men det kommer måske. Det har i hvert fald betydet en kraftig nedsættelse af den service, vi kan tilbyde passagerne, siger underdirektør i DSB Erik Christensen, der er chef for togpersonalet, til CRNs søstermedie, ComON.

Hos politiet er situationen endnu mere alvorlig.

Ifølge DR har 550 betjente hos Nordjylland Politi - det svarer til to ud af tre - har sagt nej tak til skatten, og derfor ladet arbejdstelefonen blive på politigården.

”Folk er blevet mindre tilgængelige, og vi får sværere ved at samle folk, når vi skal rykke ud,” siger politikommissær Peter Møller Wormslev, der leder Nordjyllands Politis it- og teleafdeling, til DR.

Mens konsekvenserne for DSB er, at serviceniveauet i togene er faldet , så der for eksempel ikke kan købes aviser og kaffe når der ikke er personale nok, så er politiets problemer med multimedieskatten potentielt mere alvorlige.

Den administration og arbejdsgiverkontrol, som fravalg af multimedieskatten medfører, tærer nemlig på kræfterne hos lovens lange arm: Registrering og indberetning af ordningen bliver en tung arbejdsopgave.

”Borgerne får mindre service. Vi må tage de ressourcer ud af andre områder,” siger Peter Møller Wormslev til DR.

ComON har spurgt skatteordfører for de konservative Mike Legarth, om han stadig er lige så varm en fortaler for multimedieskatten som hidtil, nu hvor nye mere omfattende konsekvenser af skatten kommer for dagen. Svaret er, at det er han.

”Jeg forstår slet ikke problemet. Hvorfor skal de have et frynsegode gratis? Hvis arbejdsgiveren skal have fat i medarbejderen privat kan han vel bare ringe til vedkommende privattelefon,” siger Mike Legarth.

Men hvis den eneste privattelefon er en fastnettelefon, og medarbejderen ikke lige sidder hjemme i stuen, når der ringes, så fungerer det jo ikke?

”Jamen hvis det er så vigtigt for DSB og politiet at medarbejderne har en mobiltelefon, så må de jo betale det ekstra for at kompensere folk for multimedieskatten,” siger han.

Betyder det at politiet og DSB kan se frem til ekstrabevillinger for at få råd til de ekstra lønudgifter?

”Nej, det gør det ikke,” siger Mike Legarth.

Skatteordføreren siger til ComON, at han først vil se en konkret redegørelse fra politiet og DSB om problemets omfang før han tager endelig stilling til det.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere