Fodboldfans lammer BilletNet

Endnu engang har spidsbelastning fået BilletNet til at gå i sort. Efterspørgsel på en fodboldslandskamp fik i dag systemet til at gå ned. FDIH opfordrer BilletNet til helt at droppe online-salget, når en acceptabel drift tilsyneladende er umulig.

Endnu engang har spidsbelastning fået BilletNet til at gå i sort. Billetsystemet gik ned i formiddag på grund af stor efterspørgsel på billetter til fodboldlandskampen mellem Danmark og Norge i Parken i København 7. juni.

Allerede før billetsalget blev givet fri på BilletNet.dk klokken 10 i formiddag, var der så mange besøgende, at siden blev lukket.

Computerworld forsøgte forgæves fra klokken 9.30 at komme ind på Billetnet.dk og købe billetter til landskampen mellem Danmark og Norge.

- Der er ikke plads til flere brugere ? prøv venligst igen lidt senere. Vi forventer meget stor interesse for disse billetter, og vi er desværre nødt til at begrænse antallet af samtidige brugere, stod der på billetsælgernes hjemmeside en halv time før det gik løs.

Lidt over klokken 10 lød meldingen, at hjemmesiden var ved at blive opdateret. Men det stadig ikke muligt at købe en billet.

Og klokken 10.41 var alle 12.659 billetter ifølge DBU væk.

FDIH: Drop det!
Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, raser over det, som formanden kalder en fuldstændig amatøragtig drift.

- Det er helt og aldeles uacceptabelt, at så store forretninger som BilletNet ikke kan sikre en fornuftig drift. Det er virkelig at gøre onlinehandel en bjørnetjeneste, når e-handlende går forgæves på den måde, siger Gert Birnbacher, der er formand for FDIH.

Han opfordrer BilletNet til helt at droppe onlinehandel, hvis der bliver ved med at være nedbrud på den måde. Billetsystemet har en lang række tildigere nedbrud på grund af stor efterspørgsel bag sig. De tæller blandt andre billetter til Melodi Grand Prix, DBU's fodboldskole og forskellige fodboldlandskampe.

Hver gang har BilletNet bedyret forbedringer.

- Alle kan begå fejl. Men man har altså ikke et ubegrænset antal skud i bøssen, og hvis ikke BilletNet snart får rettet op på fejlene, kandiderer selskabet stærkt til titlen Årets E-floppy, siger Gert Birnbacher.

Han frygter, at den slags problemer smitter af på forbrugernes tiltro til e-handel.

- Man stiller folk, der tror, de kan få fat i en eftertragtet billet ringere på nettet end ved analog handel. Man vil som rationel forbruger fremover ikke turde satse på nettet i den situation, men være tvunget til at gardere sig med et posthusbesøg. Det skaber altså utryghed og vel også et smallere sortiment, vurderer han

DBU erkender, at der har været visse "lokale" problemer med billetsalget, men mener ikke, at problemet er slemt.

- Vi kan konstatere en stadig større forbedring i den tekniske håndtering af billetsalg til landskampene, meddeler DBU i en pressemeddelelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra BilletNet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere