Artikel top billede

Microsoft - Worldwide Partner Conference:: Ballmer giver Google et gok

Microsofts topchef fik latteren på sin side, da han tirsdag kommenterede konkurrenten Googles annoncering af et nyt styresystem.

Publikum ved Microsoft Worldwide Partner Conferencxe (WPC) morede sig højlydt, da Microsofts øverste chef Steve Ballmer tirsdag kommenterede udsigten til, at Windows får konkurrence fra Googles annoncerede styresystem, Chrome OS.

På et spørgsmål nøjedes Ballmer med at betegne Googles udspil som »interessant«.

»Jeg vil være respektfuld, men hvem ved, hvad det her er for en ting« sagde Ballmer med henvisning til at Chrome ifølge Google først vil være klar om cirka halvandet år

»Jeg ved ikke, om de har svært ved at beslutte sig, eller hvad deres problem er. Men sidste gang jeg tjekkede, var der ikke brug for to operativsystemer til en computer. Det er godt nok med bare et,« sagde Steve Ballmer mens latteren steg op fra publikum.

I sidste uge annoncerede Google, at selskabet er i gang med at udvikle et styresystem baseret på browseren Chrome. Annonceringen ses som en direkte udfordring af Microsofts kerneforretning, hvor Google allerede er på markedet med styresystemet Android og kontorpakken Google Apps.

Modsat Microsoft satser Google på, at fremtidens computere kan køre udelukkende på webbaseret software.

Trods den muntre tone hos Steve Ballmer har Microsoft allerede taget udfordringen fra Google op med lanceringen af søgemaskinen Bing, som på få måneder har opnået en markedsandel på cirka otte procent. Tilsvarende vil Microsoft snart tilbyde kontorpakken Office i en webbaseret version.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere